Henning Lassesen Blakar [Munk]
-1560?

    mf
Henning Guttormsen Blakar av Vaaben. Død etter 1475 på Blakar, Lom (OP). Væpner. Kongens ombudsmann.
mm
??? Haldorsdatter.
f
Lasse [Olavsen?] Blakar [Munk]. Født omkring 1443.
m
Birgitte Henningsdatter Blakar. Hustru.

Henning Lassesen Blakar [Munk]. Død omkring 1560 på Blakar, Lom (OP).
Gift Aase Bjørnsdatter. Født omkring 1490.
Død etter 1548 på Blakar, Lom (OP).
Lauritz Henningsen Blakar [Munk]. Født omkring 1505 på Blakar, Lom (OP).
Død omkring 1565 på Blakar, Lom (OP).

Biografi - Biography

Levde 1527 på Blakar, Lom (OP).

    Hennings foreldre var Lasse Olavsen(?) Blakar (~1443 - ~1519) og
                                         Birgitte Henningsdatter Blakar (nevnt i 1519).
    Hans morforeldre var Henning Guttormsen Blakar «av Vaaben» (død etter 1475) og
                                        en datter til Haldor Sigurdsen Blakar.

    "
Slektstavle – Geirr I. Leistad: «Nesøya og Nesøygodsets eiere i middelalderen og tidlig nytid», Asker og Bærum Historielag, skrift nr. 37 (1997), side 318-19.

    Henning nevnes i gjengjerden i 1728. Han betalte ett lodd sølv i skatt. Den transkriberte utgaven nevner også en «Oluf Munk». Jeg er ikke sikker på om denne transkripsjon er korrekt!
    Gjerd var en skatteytelse som statsmakten påla bøndene. Gjerden var hjemlet i det gammelnorske lovverket og kunne anta spesifikke former, som smørgjerd (skatt betalt med smør eller verdien av smør) og gjengjerd.

    "
Gjengjerd av. Gudbrandsdalenn (Regnskap og jordebøker eldre enn 1570, eske 1, legg 7, litra 1, folio 19). Trykt i «Norske Regnskaber og Jordebøger fra det 16de Aarhundrede (1520-70)», bind 4, side 52-53).

    Utdrag fra «Gjengjerd av Gudbrandsdalenn, 1528»:
        «Mandtall paa Lom»
Henning Munck j lodt sølff
[Oluff Munck j lod sølff» – Trolig feil transkribert i den trykte utgaven!]

    Det har vært enighet om at hans mor var Hustru Birgitte Henningsdatter.

    Henning Sollied angir i «Kildekritiske undersøkelser vedrørende nogen middelalderslekter - III Sudrheim-ætten», side 402, at hans navn var «Henning Lauritsson Munk».
    Ifølge S. H. Finne-Grønn het imidlertd hans far «Lasse Henningsen Munk»,

    Imidlertid ble hans far kun omtalt som «Lasse Munk».

    Tore Vigerust: Fra «Hustruer og jomfruer og deres gårder»:
  «Hustru Berette på Blakar i Mo sogn i Lom prestegjeld, Gudbrandsdalen – Enke etter Lasse Munk Olavsson og mor til Henning Munk Lasson» [«hwstrw Beretthe hans modher søsther och Heningh Mwnk henness sson] – Åpent brev 1519 6/2, DN III nr. 1078.
  «Alle men them ssom thette breff hændher ffore ath komme kennes wii effthersscreffne Gulbrandh Jngebrectsson ppresther ppo Lom Olaaff Mykælsson och Lodhen Arnesson sworne lagrettes men ther ssammestadh ath wi warom ppa Blakerarff sswnnedaghen nesth effther sancte Agatthe dagh anno domini m. d. xviiii. hørde wi fforsscreffne men ath Heningh Stensson bødh ssyne modher ssøsther och badh ath hon skwlle køppe Bwstadh aff honom ein gordh saa eytter liggendes i Nordheredh ppo Lom. Swaredhe fforde hwstrw Beretthe hans modher søsther och Heningh Mwnk henness sson hwi biwdher dw ecke dynæ søstrvm fførsth. Swarede Heningh Stensson iegh giordhe och ssaa och the swarede megh saa ath megh giordes entheth behoff ath selie theth godz. nw wisthe ieg wel sielf hwadh migh giordes behoff ty bødh iegh mynæ modhersøsther hwstrw Beretthe och Heningh Mwnk och sagdæ wilie ecke i køppe Bwstadh ta seell ieg theth oskyllde manne huem theth køppæ will. Swaredhe hwstrw Beretthe och Heningh ffør dw skalth selie theth i fraa etthebolken ffør wilie wi løsse theth ffor peninge. hade the tha samstwndes handom samman ath Heningh Larensson skwllde geffwe Heningh Stensson ffioretige kørlagh i gode peninge ffor Bwstad som aarlægh gar wtaff iiij hwdher i lanskiil ffrelsth och hemholth ffor hwarium manne fraa Heningh Stensson och hanss erwingie och wndher Heningh Larensson och hans erwingie tiil ewerdeligo eigo fyre takedh første peninge och syste som i kawpp teyre kom som war i skaall vm xij lodh j søl(s)kedh vm v lodh ij kopper kanner vm xij kørlagh j vaxskall vm v kørlagh i mwllø vm iij kørlag j skedh vm iiij lodh och j hesth i aawergoffwe. ttiil yttermere bewissning och sanningh henge wi waar insigel nedhen ffor thette breff screffwet dag och aar som fore segher.»
Sammendrag:
Tre Mænd kundgjöre, at Hening Steinssön tilböd sin Modersöster Hustru Birgitte og Hening Laurentssön Munk at kjöbe Gaarden Bustad i Nordhered, som de og gjorde, for at den ei skulde komme fra Ætten.     Blakar i Lom prestegjeld var en hustru-gård. (etter Tore Vigerust).

    Hans far, Lasse Munk, kjøpte 21.09.1495 «Elgjarn-ættens hovedsete», gården Valbjør i Vaage, av Erland Throndssøn. Dato: 21 Septbr. 1495. Sted: Hvarberg (DN III 997).
    Det gjelder det samme for Eldjarn-navnet som for Gjesling. Opprinnelsen er ett personlig tilnavn som en bare kjenner fra et skinnbrev datert 07.05.1336 (DN III 185), men det er senere blitt brukt som navn på etterkommerne til Sigurd Eldjarn:

    Sammen med Sten Dart, som antagelig var hans frende, erklærte han til tinget på Mo 06.12.1527 at gården Valbjør ikke hadde blitt solgt ved det dokument som var oppsatt ved salget av gården Fillinsø, og at brevet var falsk om det så var skrevet (DN III 1110).
  «Alle men som thette breff ser heldher hør tha kendes vy eftherne Symon Syuordhersson Trond Jonsson Ellingh Kolbiørnsson Seuryn Syuordsson Bierne Alsson ogh Karll Kedelsson laurettes men po Lom vdj Gudbranssdall ath vy vore po rethe stefneby Mon in die sancti Niculaui anno domini mdxx 7o hørde ogh soge vy ath fram gynghe to gansze beskieligh tro danne men som vor Hennynghe Mwnck ogh Sten Darth stode thy til for mene man som ther hoss vore po tengit, om so vore ath nogen skref Valbergh fro vidher vndher theris naffn heldher Lasse Monnckis enzel tha vor thet huerken med theris vilie heldher samtøck. Jtem stode thy till ath thy gaffue theris ynzegell vd po en hudeskildt vdhy Fillensø vor thet so ath Valbergh bleff skreffuen vdy breffuet med Fillensø tha bleff icky Valbergh lesseth for thennom then tidt som thy beseldhe om Fillensø. Thy stode thy icke theris ynzegell till om Valbergh forthy ath thet bleff skreffuen med falskheth ogh lesseth oghso. Ath so j sanden er tricke vy forne men vore ynzegell neden for thette breff som skreffuen var or ogh dagh som for stor.»
Sammendrag:
Sex Lagrettemænd paa Lom kundgjöre, at Henning Munk og Stein Dart lyste paa Thinge, at de ei havde samtykket i, at Gaarden Valberg blev solgt i det Brev, der under deres Segl var udstedt om Fillinsyn.     Han opplevde imidlertid at «Elgjarn»-mennene Erik og Jon Trondssønner tok Valbjør tilbake på odel og innløste gården etter takst i 1558. Henning var da for gammel og skrøpelig til å foreta den lange og besværlige reisen inn til Herredagen på Akershus, hvor dom i saken falt 23. juni, og lot seg representere av Oluf Simonsen (DN III 1177):
  «Wii eptherscreffne Peder Huitfeldt Norgis riigis cantzeler Jffuer Jenssøn tiill Fresie Niels Lystrup aff Oslo Niels Suendssøn aff Sarpsborgh, Niels Germundssøn aff Opland lagmend Rolff Olssøn borgemesther vdj Oslo Niels Stub Oluff Nielssøn oc Henning Aruidssøn radmendt giøre alle wittherligt mett thette wort obne breff at aar epther gudz byrd mdlviij sancti Hans afften pa Oslo radstuffue kom i retthe Erick Trondssøn pa synn oc synn broders Jonn Trondssøns weghne och tiiltalett han Oluff Symenssøn i wmbod Henningh Munckis for en gord heter Walbergh liggendis wdj Woghe prestegieldt och sagde att thet wore hans och hans broders retthe odall them oc theris foreldre emod laghen frakomett och begerett nu att motthe med loghen kome tiill theris odall ighen, och framlagde Erick bode gamble och nytaghne breffue mett huilke hann beuiiste forscreffne Walbergh theris rette odall att were och soldt i fremede ettlegh, och icke epther lagen tiill kiøbs opbodett. Ther tiill suarett Oluff Symenssøn att forscreffne gord haffde vdj langsomelighen tiid werett wnder Henningh Munck och hans fader Las Munck och framlagde kiøbe breffuett ther pa, dogh ey kunde giøre sigh same gord tiill odals. Tha epther tiiltale gensuar breffue och beuisningh och som Norgis lagh formeler i odalsbalkenn bleff thet saa for retthe affsagdt at forscreffne Jonn och Erick Trundzsøner skall nu ighen wighe tiill forscreffne gord Walbergh theris sande odall att nyde brughe och beholde tiill euerdelighen eyndom, dogh for slighe penninge som sex skønsomer mend kand metthe forscreffne gord werd were. Och nar same penningh epther sex mendz siigelsse Henningh Munck saa betalett, tha skall forscreffne koupebreff Henningh ther pa haffuer were aldelis død och macthelauss. Tiill witnesbyrd henge wij wore signether nedenn for thette breff.
        Datum vt supra.»
Tillegg:
Bagpaa er skrevet egenhændig af Hannibal Sehested: Dersom Jonn och Ehrich Trundsønner eller derris arffuinger effter denne dombs jndhold befindis att haffue ehrlaugt till Henning Munch dj penge som her om meldis daa ehr dett billigt att deris effterkomer niuder samme brugh saa lenge dene domb aff hans mayestat ehr ucasserit.
    Aggerhus den 12 Septembris anno 16[4]6.
                   Hanniball Sehestedtt.
Sammendrag:
Herredags-Dom, hvorved Eirik og Jon Throndssönner tilkjendes Ret til fra Henning Munk at indlöse deres Odelsgaard Valberg i Vaage.     02.02.1530 makeskiftet han sin gård Annestad i Skidaker med Øistein Bratts gård Svadegaard på Dovre (DN III 1122):
  «Alle men thette breff ssee eller høre læses kennes iegh Heningh Mwnk ath jegh haffwer giorth iordeskiffthe med hedherligh man Østhen Brath ein gord som liggher po Doffre nørdre lutthen i Gulbranssdallene som either Swadegordh ffek taa førde Heningh Mwnk adherdom Esthen Brath ein gordh ther i moth i ghen ssom either Annestadh liggendes a Lom i Norheredh pa Skedaker stranden och helthen i qærnehwss stødhet som nu liggher tiil Skedaker ffrelsth och hemmelth oc akerelawsth ffor hwario manne a begge sidher med luthom och lwndom wtthan garssz och innan som tiil liggher och lighet haffwer ffro fforno och nyo ffro forde Heningh Mwnk och hanss arwinghe och vndher Østhen Brath och hanss arwinge tiil effwerdeligh eghe. tiil ytthermere visse hengher iegh Heningh Mwnk mith insigle med tesse dandemenss insigle som saa eite Simon Siwrdsson och Olaff Mikelsson lagrettes men a fforde Lom. datum in Lom anno domini m d xxx circa festum purificacionis Marie.»
Sammendrag:
Henning Munk mageskifter til Sogneprest Eystein Bratt Gaarden Annestad i Lom imod Svadegaard paa Dovre.     Han bodde på Blakar som han også eide.

    Henning førte alltid ætte-navnet «Munk».

    I 1533 nevnes han som sædesvend (setesvein, gno. setusveinn).
    Betegnelsen setesvein ble anvendt for de håndgangne biskopsmenn rundt i distriktene som utførte forskjellige oppgaver av økonomisk og administrativ karakter. Best kjent er nidarosbiskopens setesveiner fra slutten av senmiddelalderen, som har utgjort en krets av erkebiskoplige klienter fra Nordvestlandet til Nord-Norge. Liksom kongsmennene har setesveinene nytt en viss skattefrihet, og sosialt har de tilhørt det sosiale sjiktet vi gjerne kaller knape-adel. Ordningen falt bort sammen med bispeembetet i 1537. (Kilde: Norsk historisk leksikon).

    Henning eide forøvrig flere gårder i Lom og ellers i Gudbrandsdalen og et par i Romsdalen..

    Norsk Slektshistorisk tidsskrift bd. I - Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. s. 8-9:
  «Henning Lassesøn Munk, eiet og bodde på Blaker og førte altid ættenavnet. I febr. 1530 byttet han sin gaard Annestad i Skiaaker med Øistein Bratts gaard Svadegaard paa Dovre, og i 1533 nævnes han som sædesvend. Sammen med Sten Dart som antagelig var hans frænde, erklærte han til thinge 6/12 1527 at gaarden Valbjørg ikke var blitt solgt ved det dokument, som var opsat ved salget av gaarden Fillinsø, og at brevet var falsk om det så stod. Han oplevet imidlertid som ovenfor nævnt, at Elgjarn'mændene Erik og Jon Trondssønner tok Valbjørg tilbake på odel og indløste gaarden efter takst i 1558. Henning var da for gammel og skrøpelig til at foreta den lange og besværlige reise ind til Herredagen paa Akershus, hvor dom i saken faldt 23/6, og lot sig represæntere av Oluf Simonssøn. Han eiet forøvrig flere gaarder i Lom og ellers i Gudbrandsdalen og et par i Romsdalen. Se Hist. Tidssk. 3. I. s. 8.» 1

 

  1. Gjengjerd av. Gudbrandsdalenn (Regnskap og jordebøker eldre enn 1570, eske 1, legg 7, litra 1, folio 19). Trykt i «Norske Regnskaber og Jordebøger fra det 16de Aarhundrede (1520-70)», bind 4, side 52-53). S. H. Finne-Grønn: «Munk'erne av Gudbrandsdalen», N.S.T., hefte 1 (1927), side 8-9. Henning Sollied: «Kildekritiske undersøkelser vedrørende nogen middelalderslekter - III Sudrheim-ætten», N.S.T. VIII (1941-42), side 402. Engebret Hougen: «Sammenhengen mellom våre bondeslekter og våre middelalderætter», manuskript, (1951), side 121. Engebret Hougen: Ættesoge for Gudbrandsdalen, bind I (1953), side 55. Geirr I. Leistad: «Nesøya og Nesøygodsets eiere i middelalderen og tidlig nytid», Asker og Bærum Historielag, skrift nr. 37 (1997), side 318-19.

Personregister Etternavnsregister Stedsregister
Person Index Family Name Index Geographical Index
Produsert av DISGEN versjon 8.1e 2020-11-29