Lasse [Olavsen?] Blakar [Munk]
1443?-
Lasse [Olavsen?] Blakar [Munk]. Født omkring 1443. |
|||
Gift |
Birgitte Henningsdatter Blakar.
Hustru.
|
||
Henning Lassesen Blakar [Munk].
Død omkring 1560 på Blakar, Lom (OP).
|
Født omkring 1443.
Levde 1519 på Blakar, Lom (OP).
Så langt jeg kan se omtales han alltid som «Lasse Munk».
Det er mulig at hans far var Olav Erlandsen (~1405 - ~1462) fra Olberg i Krødsherad.
I «Hustruer og jomfruer og deres gårder» skriver Tore Vigerust at Hennings far het:
«Lasse Munk Olavsson»:
«Hustru Berette på Blakar i Mo sogn i Lom prestegjeld, Gudbrandsdalen – Enke etter
Lasse Munk Olavsson og mor til Henning Munk Lasson» [«hwstrw Beretthe hans modher
søsther och Heningh Mwnk henness sson] – Åpent brev 06.02.1519 (DN III nr. 1078):
«Alle men them ssom thette breff hændher ffore ath komme
kennes wii effthersscreffne Gulbrandh Jngebrectsson ppresther ppo Lom
Olaaff Mykælsson och Lodhen Arnesson sworne lagrettes men ther
ssammestadh ath wi warom ppa Blakerarff sswnnedaghen nesth effther
sancte Agatthe dagh anno domini m. d. xviiii. hørde wi fforsscreffne
men ath Heningh Stensson bødh ssyne modher ssøsther och badh ath
hon skwlle køppe Bwstadh aff honom ein gordh saa eytter liggendes i
Nordheredh ppo Lom. Swaredhe fforde hwstrw Beretthe hans modher
søsther och Heningh Mwnk henness sson hwi biwdher dw ecke dynæ
søstrvm fførsth. Swarede Heningh Stensson iegh giordhe och ssaa
och the swarede megh saa ath megh giordes entheth behoff ath selie
theth godz. nw wisthe ieg wel sielf hwadh migh giordes behoff ty
bødh iegh mynæ modhersøsther hwstrw Beretthe och Heningh Mwnk
och sagdæ wilie ecke i køppe Bwstadh ta seell ieg theth oskyllde manne
huem theth køppæ will. Swaredhe hwstrw Beretthe och Heningh ffør
dw skalth selie theth i fraa etthebolken ffør wilie wi løsse theth ffor
peninge. hade the tha samstwndes handom samman ath Heningh Larensson
skwllde geffwe Heningh Stensson ffioretige kørlagh i gode peninge
ffor Bwstad som aarlægh gar wtaff iiij hwdher i lanskiil ffrelsth
och hemholth ffor hwarium manne fraa Heningh Stensson och hanss
erwingie och wndher Heningh Larensson och hans erwingie tiil ewerdeligo
eigo fyre takedh første peninge och syste som i kawpp teyre
kom som war i skaall vm xij lodh j søl(s)kedh vm v lodh ij kopper
kanner vm xij kørlagh j vaxskall vm v kørlagh i mwllø vm iij kørlag j
skedh vm iiij lodh och j hesth i aawergoffwe. ttiil yttermere
bewissning och sanningh henge wi waar insigel nedhen ffor thette breff
screffwet dag och aar som fore segher.»
Sammendrag:
Tre Mænd kundgjöre, at Hening Steinssön tilböd sin Modersöster
Hustru Birgitte og Hening Laurentssön Munk at kjöbe Gaarden Bustad i
Nordhered, som de og gjorde, for at den ei skulde komme fra Ætten.
Lasse Munk kjøpte 21.09.1495 «Elgjarn-ættens hovedsete», gården Valbjør i
Vaage, av Erland Throndssøn. Sted: Hvarberg (DN III 997):
«Allæ men som thette breff see eller høræ sendher jek Pedher
Agisson *vicecurato jn Waghæ ok Herlogh Asbiør(n)sson suaren
lagrettes man pa Waghæ q. g. ok sinæ konnocth gørendhæ at vy varom
aa Huarberghæ Mattis møssæ daghen om høsten anno domini m.
quadringentesimo nonogesimo quinto. saghom vy ok hørdom aff
handherbandh theres Lassæ Munk ok Erlendh Troensson medh eyghen frouæ
sins samtøcth ok handherbandh ath han haffdhæ selth Lassæ Munk
fornæmde sødhræ gardhen i Walberghæ medh kroghækræ som liggher j
nordhræ gardhen j Valberghæ er liggher paa Waghæ j Gwdhbrandz
dalen medh allom them luthom ok lwnnom som til liggher ok leghidh
haffuer fra fornæ ok nyæ vthæn gardz ok jnnen gardhz frælsth ok
hemalth for huariæ mannæ: fra sigh ok sinæ ærwinghæ ok vndher
forde Lassæ Munk ok hans ærwinghæ til æwærdhælighæ eighæ, kennes
tha forde Erlendh Troensson samstwndis sik haffuæ opbaredh førstæ
penningh ok senisthæ som j theres køp kom. Til ythermere vissæ
hengher jek Erlendh Troensson mith jncegle for thette breff medh
tissæ dandhæ menss incegle som forskriffnæ sthar. Skriffuidh var
dhagh ok aar som før segher»
Sammendrag:
To mænd kundgjöre, at Erlend Thordssön [Troensson i brevet
ovenfor!], solgte til Lasse Munk Gaarden söndre Valberg paa
Vaage med en Ager under nordre Valberg.
Det gjelder det samme for Eldjarn-navnet som for Gjesling. Opprinnelsen er ett
personlig tilnavn som en bare kjenner fra et skinnbrev datert 07.05.1336 (DN III 185),
men det er senere blitt brukt som navn på etterkommerne til Sigurd Eldjarn:
«Let þa Sighurdr elldiarn lesa bref Ssuærris konongsen. at han gaf Jværa gamlæ
gesleng er atte Sundbu ok allum hans eftirkomandom wafn fyrnæmt Hæimdall».
Den egentlige form av Eldjarn er «Eldiàrn», med betydningen «ildstål», dvs. fyrstål
(Henning Sollied - Kildekritiske undersøkelser vedrørende nogen middelalderslekter - III
Sudrheim-ætten 2, side 270 (NST Bind VIII).
Man har forsøkt å knytte ætta til gården Valbjør i Vågå, men de finnes intet i kildene
som gir grunnlag for dette i den eldste tiden. Gården ble nevnt første gang i 1495 – som vist
ovenfor – da Erlend Trondsen solgte gården til Lasse Munk (DN III 997).
Det var, så vidt det er mulig å greie ut, ikke etterkommerne til Sigurd Eldjarn som
hadde odelsretten til Valbjør, men Tynnølætta. Sønnene til Trond Eindridsen på Tynnøl og
hans første kone må ha vært i nært slektskap med Erlend Trondsen, men noen forbindelse
mellom Erlend og den eldste Eldjarnætta kan ikke påvises.
Utdrag fra S. H. Finne-Grønns artikkel «Munk'erne av Gudbrandsdalen» hvor han
feilaktig kaller Lauritz «Lasse Henningssøn Munk»:
«Lasse Henningssøn Munk eiet og bodde paa Blaker i Lom 1480 og øket sin æts
jordegods. Saaledes kjøpte han 21/9 1495 Elgjarn'ættens hovedsæte, gaarden Valbjørg i
Vaage, av Erland Trondssøn, og da denne eiendom igjen blev fravundet hans søn Henning
av Elgjarn'mændene Erik og Jon Trondssønner, som efter odelssøksmaal ved Herredagsdom
av 23/6 1558 blev tilkjendt at indløse Valbjørg, vil det være klart at Lasses hustru, som het
Hustru Birgitte, maa ha været av Elgjarn'ætten, thi ellers vilde ikke Elgjarn'mændene efter 62
aars forløp ha kunnet gjøre sin odelsret gjældende. Birgitte, hvis prædikat «hustru» betegner
hendes adelige byrd, levet som enke 6/2 1519, paa hvilken dag hun kjøpte gaarden Bustad i
Skiaaker av sin søstersøn Henning Stenssøn. Da Henning siger at han solgte gaarden til
hende for at den ikke skulde gaa ut av ætten, kan det vistnok ansees temmelig sikkert at han
ikke bare har været en søstersøn av hustru Birgitte, men ogsaa en brorsøn av Lasse Munk,
hvad hans fornavn jo ogsaa peker hen til. Se Dipl. Norv. III nr. 997 og 1078.»
Engebret Hougen går i «Ættesoge for Gudbrandsdalen», (Bind I, side 55) et steg
videre og finner det mulig at han var sønn til «Henning Guttormssøn [Munk]»! Han skriver
følgende:
«Det er nok så at Ivar Kleiven har sagt at Henning Guttormsson Munk åtte og budde
på Blakar. Iminsto har S. H. Finne-Grønn i ei utgreiing om Munkætta i N.sth.T. I. s. 7 gjeve
opp Kleiven som kjelde for denne opplysninga, men det står ikkje nokon stad nemnt. Ein veit
ikkje kva for ein gard Henning Munk hadde. Han var, som me veit, sysselmann i
Gudbrandsdalen og er fyrste gong nemnt som lagrettesmann 28.11.1463 (DN I 866).
Truleg har han budd på ein tå kongsgardane, Steig eller Breden, kanhende Hundorp.
Føremannen hans, Pål Ivarsson, budde på Breden til ikring 1449, og han ser ut til å ha
overteke embetet etter Hallvard Alvsson. Det er elles ikkje heilt klårt om ikkje Steinar
Eysteinsson Bratt har stått for embetet ei stutt tid etter 1429. Dette året hadde han søre luten
av Gudbrandsdalen.
Men at Lasse Henningsson Munk åtte Blakar i 1480 er heilt visst, og etter folkeminnet
var kona hans, hustru Birgitte, tå Eldjarn-ætta. Det er nok óg, etter det som er lagt fram
ovanfor, rett på ei vis. Eldjarnætt var det nok ikkje, men det var iminste same folket. Ein må
elles seia at i fall hustru Birgitte var dotter åt Halldor Sigurdsson, må han ha vore noko gamal
då ho føddest, for Lasse Henningsson kan knapt vera fødd før ikring 1445. Det kan difor vera
mogeleg at hustru Birgitte var dotterdotter åt Halldor Sigurdsson og at mor hennar har vore
gift med ein mann tå Eldljarnætta. Det er berre ikkje godt å skjøna kven det skulle ha vore.»
Det er imidlertid ikke dokumentert i noe diplom at hans far het Guttorm. Han omtales
kun som «Lasse Munk» uten angivelse av patronymikon!
1
Engebret Hougen: «Ættesoge for Gudbrandsdalen», (Bind I, side 55. Geirr I. Leistad: «Nesøya og Nesøygodsets eiere i middelalderen og tidlig nytid», Asker og Bærum Historielag, skrift nr. 37 (1997), side 318-19.