Ivar Tjøstolvsen Sandbu
1375?-1439?

>
ff
Ivar Sandbu. Født omkring 1315.
fm
Synne Guttormsdatter Hundorp. Født omkring 1320.
   
f
Tjøstolv Ivarsen Sandbu. Født omkring 1350.
 

Ivar Tjøstolvsen Sandbu. Født omkring 1375 på Sandbu, Vågå (OP). Død omkring 1439 på Sandbu, Vågå (OP).
Gift ??? Ivarsdatter Røssum. Født omkring 1385 på Røssum, Nord-Fron (OP).
Død etter 1412.
Gunnar Ivarsen Sandbu. Født omkring 1412 på Sandbu, Vågå (OP).
Død omkring 1495 på Sør-Sandbu, Sandbu, Vågå (OP).

Biografi - Biography

Født omkring 1375 på Sandbu, Vågå (OP).
Død omkring 1439 på Sandbu, Vågå (OP).

    Ivar var eldste sønn til Tjøstolv Ivarsen Sandbu (~1350 -).

    Han var lagrettesmann sammen med sin bror Gudmund på Toksen i Fron 12.11.1427. Engebret Hougen angir at det var Gudmund og broren Arne som var lagrettesmenn her, men diplomet angir at det var Ivar og Gudmund (DN III 691, «Regesta Norvegica» X, nr. 718):
    Sammendrag.
  «Doms- og kvitteringsbrev utst annen mortensmessedag av lagrettemennene Håkon Sigurdsson, Hårek Sigurdsson, Arne Toresson, Guttorm Kolbeinsson, Guttorm Erlendsson, Gunnar Erlendsson,, Torstein Toresson, Eirik Torsteinsson, Gudmund Tjostolvsson, Ivar Tjostolvsson, Erling Aslesson og Vegeir Gunnarson:
    Svithunsmessedag [2. juli] var de til stede på Tokse i Søtorp i Gudbrandsdalen oppnevnt i dóm i anledning erstatning etter Alv Øysteinsson, som Guttorm Petersson uforsettlig kom til å drepe [Ward at skada wfirirsyniu].
    Deres enstemmige dom var at Guttorm skal betale Erling Øysteinsson, på vegne av hans brorbarn, 8 mark gull i gjengs penger og betalingsgyldig gods [Femæto gotze]. Guttorm betalte og avhendet da til Erling 4 mark gull, til alles tilfredshet.
    Annen mortensmessedag var de, tilkalt av begge parter, igjen på Tokse og målte opp 5 mark gull i betalingsgyldige penger, som Guttorm betalte Erling på hans brorbarns vegne. Til gjengjeld kvitterte Erling ham, hans arvinger og alle andre for erlagt erstatning, Dertil lovte Guttorm dem i overgave en vennegave på en mannsstakk av klede, ei kvern måm måler 1½ alen tvers over (?), 4 kyrlag og en hest verd 4 kyrlag. Dette avhendet han straks til Erling,
    Beseglet av utst.»

    De var også sammen på Korstad i Fron 28.11.1429 (DN XVI 91, «Regesta Norvegica» X, nr. 960):
    Sammendrag:
  «Kvitteringsbrev utst på Korstad i Fron sogn mandag før andreasmesse av Håvard Eindridsson:
    Kvittert på egne og sine brorbarns vegne Gløder Torkjellsson og hans arvinger for fullt ut å ha betalt ham hans brors barnepenger, både farsarv og morsarv.
    Beseglet av utst, og medbeseglet av Hårek Sigurdsson, Gunnar Erlendsson, Guttorm Kolbeinsson, Gudmund Tjostolvsson og Ivar Tjostolvsson.»

    Ivar overtok antagelig Sandbu kort tid etter januar 1429.

    Trolig levde han, som sine brødre, på Fron før dette året, men senere på Vågå.

    Ivar var sammen med sin bror Gudmund motpart til kirken da Hamars biskop 28.06.1436 tildømte Ullensyn Kirke i Vågå en del jordegods i nordre Sundbu, Sande og Råstad som Hustru Gjertrud Paalsdatter på Sundbu hadde testamentert til kirken for sin og sine foreldres sjeler (DN I 755):
  «Ollum monnum žæim som žettæ bref sea eder høyra sændom wer officialis herræ biskups j Hamre *meder gudz quediu ok waræ. kunnikt gørandæ at weer warom j doomkirkionne a prestæmoteno j fyrnæfdom stadh a Peters vokw eften anno domini mcdxxxsexto kom žer a stefno firir oss siræ Halbiorn Reidulfsson sambroder waar j fullo vmbode siræ Rollandz Gotskalskssons prests a Waga j Gudbrandzdalum. Sigurder Halfuardzson ok Erlender Endritzson kirkionne vmbotz men i Vllenssøyn žer sama stadz af einnæ halfwo en af annere halfuo Gudmunder ok Ifwer Tiostolfssynir. war ža žeiræ retter stefno dager efter brefwe wars wyrdæligx herræ ok andæligx fadurs herræ Peters meder gudz nadh biskups j Hamre vm testament jordæ goodz žet som hustrw Giertrwdh Paals dotter j Sundbw hafdæ gefuedh kirkionne Vllenssøyn til vpheldes ok prestenum til bordheldes. Dagæn firir Peters wokw eften heldo žeir høndom saman siræ Halbiorn ok žeir brøder fyrnæmfder at žeir skuldæ žet haldæ ok hafwa som retten wtuisær vm žet maall. Ther efter teddæ sire Halbiorn fram bref vnder godræ mannæ jnzigle swa ludænde at hustrw Gertrwdh fyrnæmfdh gudh henner saall nade hafde gefuedh ii gardænæ j nørdræ Sundbw. ein garden j Sandom ok j žeim gardenum j Radastodum som kirkien aattæ fyr j žessæ anæmfdæ jærder halfuær kirkionne Vllenssøyn til vpheldes ok adræ hælftæna j sama jordom prestenum til bordheldes preste huerium efter annen til æuerdæliga eigo ok aldz afrædes firir saall sinæ ok foreldræ sinne. Ther efter krafdæ oss sire Halbiorn dooms wm žettæ maall ok fyrnæmfder kirkiu vmbotz men meder honum. Nw sakar žes at fyrnæmfder brøder hafdo jngen logligen motækast žer ža thy efter rade ok samtykt wars wyrdæligx herræ fyrnæmfdz ok sambrødræ waræsom ža neer oss waaro domdom wer efter žy profwe som ža firir kom at fyrnæmft testamentum skal obrigdæligæ haldæs. Ok til sanninde her vm hengiom wer wart officialatus jnzigle firir žettæ bref er giort war a degi ok are som fyr seigir a vij are ok xl rikis wars wyrdæligx herræ herræ Eirikx meder gudz nadh Noregx konongs.»
Sammendrag:
Hammers Biskops Official tildömmer Ullensyns Kirke i Vaage i Gudbrandsdal en Del Jordegods i nordre Sundbu, Sande og Radastad, som Hustru Gerthrud Paalsdatter i Sundbu havde testamenteret til denne Kirke for sin og sine Forældres Sjæle.     Han nevnes siste gang 30.03.1437 (DN VIII 300):
  «Ollom monnom žæim som žette bref se æller hœyre sende Gudmunder Iffuer Thiæstolfsyni Eriker Jonsson Vætterlider Biærnesson og Sighurder Haluordsson q. gudis oc syne kunnikt gœrande ath wy warom a kirkio vællenom Vllenzh [ordet foran utslettet] a Vagha vm paskæ æpten a viii are oc xl. rikis waars virdeligx herræ Erikx med gudz naad Noregis konungx saghom oc hœyrdom a ath Sighriid Steinfinssdottor helt j hond Baardz Olaffsonar och kændis ath hon haffde sælt fyrnæmpdom Barde halfft Rythæim som ligger a Ladhalme frælst oc hemolt oc akærelaust firir huariom manne med ollom lutom oc lunnyndom som til ligger oc leget hefuer ath forno oc nyghio vthen gardz ædher jnnæn til æuerdelige æigo oc alz affrædis, kændis oc fyrnæmpd Sigriid, at hon haffde vpboret aff Baarde fyrste pening oc sideste oc alle ther j millom som j kaup thæiræ kom. Jtem kændis [ord foran utslettet] fyrnæmdh (Sighriid ath hon)*kaff och vnthe Baarde adernæmpdom j sama handerbande ii koleigo jærder j Stadhe som liger j fyrnæmpde sokn til æuerdeligo æigo oc alz affrædis fran sinom ærwingiom oc til fyrnæmps Baar(d)s oc hans ærwingiom med ollom lutum som fyrmere ær skilt. til sannynde her om sættom meer wor jnsigle firir thette breff er giort war a deghi oc are som fyr seghir.»
Sammendrag:
Fem Mænd kundgjöre, at Sigrid Steinfinnsdatter erkjendte, at hun havde solgt til Baard Olafssön Halvdelen af Röteim paa Ladalm og oppebaaret Betalingen, samt at hun gav ham 2 Koleier Jord i Stade i samme Sogn.     Han døde nok før 1441, antagelig omkring 1439, da hans sønn, Gunnar, sammen med Ivars brødre, Arne og Gudmund, 21.01.1441 avstår 1 markebol i gården Rolstad i Sør-Fron til Haakon Sigurdsens barn (DN VIII 311). 1

 

  1. Engebret Hougen: «Nogen nye opplysninger om bondearistokratiet i Gudbrandsdalen», NST, Bind XII (1949-50), side 227, 231-233, 243, 413-414. Engebret Hougen: Ættesoge for Gudbrandsdalen, bind I, side 65, 67. Henning Sollied: «Kildekritiske undersøkelser vedrørende nogen middelalderslekter - III Sudrheim-ætten. 2. NST VIII, side 274.

Personregister Etternavnsregister Stedsregister
Person Index Family Name Index Geographical Index
Produsert av DISGEN versjon 8.1e 2022-10-30