Ivar Tjøstolvsen Sandbu
1375?-1439?
ff
Ivar Sandbu. Født omkring 1315. |
fm
Synne Guttormsdatter Hundorp. Født omkring 1320. |
||
f
Tjøstolv Ivarsen Sandbu. Født omkring 1350. |
|||
Ivar Tjøstolvsen Sandbu. Født omkring 1375 på Sandbu, Vågå (OP). Død omkring 1439 på Sandbu, Vågå (OP). |
|||
Gift |
??? Ivarsdatter Røssum.
Født omkring 1385 på Røssum, Nord-Fron (OP).
Død etter 1412. |
||
Gunnar Ivarsen Sandbu.
Født omkring 1412 på Sandbu, Vågå (OP).
Død omkring 1495 på Sør-Sandbu, Sandbu, Vågå (OP). |
Født omkring 1375 på Sandbu, Vågå (OP).
Død omkring 1439 på Sandbu, Vågå (OP).
Ivar var eldste sønn til Tjøstolv Ivarsen Sandbu (~1350 -).
Han var lagrettesmann sammen med sin bror Gudmund på Toksen i Fron
12.11.1427. Engebret Hougen angir at det var Gudmund og broren Arne som var
lagrettesmenn her, men diplomet angir at det var Ivar og Gudmund (DN III 691, «Regesta
Norvegica» X, nr. 718):
Sammendrag.
«Doms- og kvitteringsbrev utst annen mortensmessedag av lagrettemennene Håkon
Sigurdsson, Hårek Sigurdsson, Arne Toresson, Guttorm Kolbeinsson, Guttorm Erlendsson,
Gunnar Erlendsson,, Torstein Toresson, Eirik Torsteinsson, Gudmund Tjostolvsson, Ivar
Tjostolvsson, Erling Aslesson og Vegeir Gunnarson:
Svithunsmessedag [2. juli] var de til stede på Tokse i Søtorp i Gudbrandsdalen
oppnevnt i dóm i anledning erstatning etter Alv Øysteinsson, som Guttorm Petersson uforsettlig
kom til å drepe [Ward at skada wfirirsyniu].
Deres enstemmige dom var at Guttorm skal betale Erling Øysteinsson, på vegne av
hans brorbarn, 8 mark gull i gjengs penger og betalingsgyldig gods [Femæto gotze]. Guttorm
betalte og avhendet da til Erling 4 mark gull, til alles tilfredshet.
Annen mortensmessedag var de, tilkalt av begge parter, igjen på Tokse og målte opp
5 mark gull i betalingsgyldige penger, som Guttorm betalte Erling på hans brorbarns vegne.
Til gjengjeld kvitterte Erling ham, hans arvinger og alle andre for erlagt erstatning, Dertil lovte
Guttorm dem i overgave en vennegave på en mannsstakk av klede, ei kvern måm måler 1½
alen tvers over (?), 4 kyrlag og en hest verd 4 kyrlag. Dette avhendet han straks til Erling,
Beseglet av utst.»
De var også sammen på Korstad i Fron 28.11.1429 (DN XVI 91, «Regesta
Norvegica» X, nr. 960):
Sammendrag:
«Kvitteringsbrev utst på Korstad i Fron sogn mandag før andreasmesse av Håvard
Eindridsson:
Kvittert på egne og sine brorbarns vegne Gløder Torkjellsson og hans arvinger for
fullt ut å ha betalt ham hans brors barnepenger, både farsarv og morsarv.
Beseglet av utst, og medbeseglet av Hårek Sigurdsson, Gunnar Erlendsson, Guttorm
Kolbeinsson, Gudmund Tjostolvsson og Ivar Tjostolvsson.»
Ivar overtok antagelig Sandbu kort tid etter januar 1429.
Trolig levde han, som sine brødre, på Fron før dette året, men senere på Vågå.
Ivar var sammen med sin bror Gudmund motpart til kirken da Hamars biskop
28.06.1436 tildømte Ullensyn Kirke i Vågå en del jordegods i nordre Sundbu, Sande og
Råstad som Hustru Gjertrud Paalsdatter på Sundbu hadde testamentert til kirken for sin og
sine foreldres sjeler (DN I 755):
«Ollum monnum žæim som žettæ bref sea eder høyra sændom
wer officialis herræ biskups j Hamre *meder gudz quediu ok waræ.
kunnikt gørandæ at weer warom j doomkirkionne a prestæmoteno j
fyrnæfdom stadh a Peters vokw eften anno domini mcdxxxsexto kom
žer a stefno firir oss siræ Halbiorn Reidulfsson sambroder
waar j fullo vmbode siræ Rollandz Gotskalskssons prests a Waga
j Gudbrandzdalum. Sigurder Halfuardzson ok Erlender Endritzson
kirkionne vmbotz men i Vllenssøyn žer sama stadz af einnæ halfwo
en af annere halfuo Gudmunder ok Ifwer Tiostolfssynir. war ža
žeiræ retter stefno dager efter brefwe wars wyrdæligx herræ ok
andæligx fadurs herræ Peters meder gudz nadh biskups j Hamre vm
testament jordæ goodz žet som hustrw Giertrwdh Paals dotter j
Sundbw hafdæ gefuedh kirkionne Vllenssøyn til vpheldes ok prestenum
til bordheldes. Dagæn firir Peters wokw eften heldo žeir høndom
saman siræ Halbiorn ok žeir brøder fyrnæmfder at žeir skuldæ žet
haldæ ok hafwa som retten wtuisær vm žet maall. Ther efter teddæ
sire Halbiorn fram bref vnder godræ mannæ jnzigle swa ludænde at
hustrw Gertrwdh fyrnæmfdh gudh henner saall nade hafde gefuedh
ii gardænæ j nørdræ Sundbw. ein garden j Sandom ok j žeim gardenum
j Radastodum som kirkien aattæ fyr j žessæ anæmfdæ jærder halfuær
kirkionne Vllenssøyn til vpheldes ok adræ hælftæna j sama jordom
prestenum til bordheldes preste huerium efter annen til æuerdæliga
eigo ok aldz afrædes firir saall sinæ ok foreldræ sinne. Ther efter
krafdæ oss sire Halbiorn dooms wm žettæ maall ok fyrnæmfder kirkiu
vmbotz men meder honum. Nw sakar žes at fyrnæmfder brøder hafdo
jngen logligen motækast žer ža thy efter rade ok samtykt wars wyrdæligx
herræ fyrnæmfdz ok sambrødræ waræsom ža neer oss waaro domdom wer efter
žy profwe som ža firir kom at fyrnæmft testamentum skal obrigdæligæ
haldæs. Ok til sanninde her vm hengiom wer wart officialatus jnzigle
firir žettæ bref er giort war a degi ok are som fyr seigir a vij are
ok xl rikis wars wyrdæligx herræ herræ Eirikx meder gudz nadh Noregx
konongs.»
Sammendrag:
Hammers Biskops Official tildömmer Ullensyns Kirke i Vaage i
Gudbrandsdal en Del Jordegods i nordre Sundbu, Sande og Radastad,
som Hustru Gerthrud Paalsdatter i Sundbu havde testamenteret til
denne Kirke for sin og sine Forældres Sjæle.
Han nevnes siste gang 30.03.1437 (DN VIII 300):
«Ollom monnom žæim som žette bref se æller hyre sende
Gudmunder Iffuer Thiæstolfsyni Eriker Jonsson Vætterlider Biærnesson
og Sighurder Haluordsson q. gudis oc syne kunnikt grande ath wy warom
a kirkio vællenom Vllenzh [ordet foran utslettet] a Vagha vm paskæ æpten a
viii are oc xl. rikis waars virdeligx herræ Erikx med gudz naad Noregis
konungx saghom oc hyrdom a ath Sighriid Steinfinssdottor helt j hond
Baardz Olaffsonar och kændis ath hon haffde sælt fyrnæmpdom Barde
halfft Rythæim som ligger a Ladhalme frælst oc hemolt oc akærelaust
firir huariom manne med ollom lutom oc lunnyndom som til ligger oc
leget hefuer ath forno oc nyghio vthen gardz ædher jnnæn til æuerdelige
æigo oc alz affrædis, kændis oc fyrnæmpd Sigriid, at hon haffde
vpboret aff Baarde fyrste pening oc sideste oc alle ther j millom som
j kaup thæiræ kom. Jtem kændis [ord foran utslettet] fyrnæmdh (Sighriid ath
hon)*kaff och vnthe Baarde adernæmpdom j sama handerbande ii koleigo jærder
j Stadhe som liger j fyrnæmpde sokn til æuerdeligo æigo oc alz affrædis
fran sinom ærwingiom oc til fyrnæmps Baar(d)s oc hans ærwingiom
med ollom lutum som fyrmere ær skilt. til sannynde her om
sættom meer wor jnsigle firir thette breff er giort war a deghi oc are
som fyr seghir.»
Sammendrag:
Fem Mænd kundgjöre, at Sigrid Steinfinnsdatter erkjendte, at hun
havde solgt til Baard Olafssön Halvdelen af Röteim paa Ladalm og
oppebaaret Betalingen, samt at hun gav ham 2 Koleier Jord i Stade i samme
Sogn.
Han døde nok før 1441, antagelig omkring 1439, da hans sønn, Gunnar, sammen
med Ivars brødre, Arne og Gudmund, 21.01.1441 avstår 1 markebol i gården Rolstad i
Sør-Fron til Haakon Sigurdsens barn (DN VIII 311).
1