Biografi - Biography

Væpner.
Død 1531.

Levde 1523.
    Kjells foreldre var Thord fra Viken [Båhuslen] og Birgitte [Berta] fra Tjerne, hennes slekt eide Tjerne og Ingeberg.

  «Allerede i 1512 omtales en småsvein, Kjell Tordssønn, og som sto i Henrik Krummedikes tjeneste, sammen med Olav Swort (D.N.18, nr. 222). (Olav Swort tjente senere, i 1533, Henrik Krummedikes svigersønn, Eske Bille (D.N.10, nr. 647) ) Navnelikheten og posisjonen stemmer godt overens med Kjell Tordssønn (Tjerne), samt det lille vi kjenner til om hans senere stand og stilling. Men, dette alene (navn og posisjon) er selvfølgelig ikke nok til fastslå at det her dreier seg om samme person. (Kan kort her bare tilllegges at en småsvein var en håndgangen mann som ennå ikke var blitt en fullverdig svein. Småsveiner, gjerne de som tilhørte familier med en viss status, kom ofte i tidlig alder i slik tjeneste. Derfor vil jeg tro at denne småsveinen, Kjell Tordssønn, ved dette tilfellet var et sted mellom 15 og 21 år gammel.»
    (Johan M Setsaas i Digitalarkivets forum 30.09.2012 - #179471 «Tora Tordsdatter og Tord Torgunnsen Tjerne)».

,    Kjell nevnes første gang (sikkert) i 1523 (DN XII 306),
    Sammendrag:
    Biskop Magnus af Hammer og Hr. Gaute Galle beretter Kong Frederik I,at deres paatænkte Reise til Danmark blev forhindret derved, at de efter at være komne til Værmeland ikke kunde faa Leidebrev uden at begive sig til Rigsforstanderen Hr. Gustav Erikssön i Stockholm; anden Vei kunne de ikke heller komme for M. Hans Mules og hans Folks Skyld, hvilke have brændt Hr. Gautes Sædegaard og de bedste Bönders Gaarde paa Hedemarken; de omtale Michel Bliks og Lydeke Mules Ankomst til Landet og Foretagender der samt sende Adelsmændee Laurens Thorstenssön og Ketil Thordssön til Kongen med nærmere Besked og bede, at Kongen vil sende en Mand, der kan modtage Landet paa hans Vegne.
    Kilde: Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 63). Helark med Spor af 2 Segl, et i rödt og et i grönt Vox.

    «Kjell Tordssønn begjerte samtidig en mindre forlening, ( Frøland, Eidsberg, Skoffven (Skaun eg: Rakkestad), enten for tjeneste eller på avgift. (NRR I, side 2). Han omtales som en blant ridderskapet i Norge (D.N.8,, nr.516) . Dette diplomet, og de øvrige diplomene fra denne tiden da Kjell Tordssønn nevnes, har gjort at han regnes som medlem av riksrådet. Dette er dog ikke entydig, ei heller kildebelagt forøvrig. Flere forfattere, f.eks Taranger (A. Taranger: Norges historie III, 2 (1917), side 315) og Koht, (H. Koht: Vincents Lunge contra Henrik Krummedige (1950), side 104 ff) regner Kjell Tordssønn som medlem av riksrådet, men av kildene der han omtales, fremkommer det ikke (entydig) at han var medlem av det norske riksrådet. Her har Lars Hamre et godt poeng (Lars Hamre: Norsk politisk historie 1513-1537 (1998), side 262 ), der han poegnterer akkurat dette forholdet, nemlig at Kjell Tordssønn, Lavrans Torsteinssønn og Daniel Grot ikke ekspelsitt benevnes som medlemmer av riksrådet. Hamre antyder, samme sted, at disse representerte adel som sto utenfor riksrådet, sk. "menig adel". Mao er det ikke kildebelegg for å hevde at Kjell Tordssønn var medlem av det norske riksrådet.
     I 1524 forlenes han med Aabygge Len og Idde Skibrede (NRR I, side 4). Men han har på denne tiden også hatt Østerdalen i forlening (fremkommer av de oven nevnte våpenbøkene). Dette støttes også av to andre, uavhengige kilder,: En udatert liste (fra 1524/25 ??) gjengitt i Nye Danske Magazin VI, (1836), side 327, samt av en liste over norske forleninger (c 1524/25 ?), som Tore Vigerust i sin tid gjorde tilgjengelig på sin hjemmeside, og som er fra Arild Huitfeldt: Danmarckis Rigis Krønicke, II (1652) s. 1315-1316.
     I 1528 skriver Kjell Tordssønn selv brev til Mogens Gyldenstierne og meddeler diverse nyheter fra Sverige. Diplomet er utstedt på Tjerne (D.N.22, nr. 138). I 1532 nevnes han som sagt post mortem, da Johan Kruckow på vegne av (sin kone) og arvingene, får kongens aksept for å råde over det gods som Kjell Tordssønn hadde forbrutt (D.N.12, nr. 532). Flertallsbegrepet "arvinger" indikerer ellers at det ved dette tilfellet var flere arvinger til Kjell Tordssønn i 1532 enn kona til Johan Kruckow alene.
    (Johan M Setsaas i Digitalarkivets forum 30.09.2012 - #179471 «Tora Tordsdatter og Tord Torgunnsen Tjerne)».

    Han ble skutt ved Elvsborg festning i desember 1531 (Lars Hamre: Norsk politisk historie 1513-1537 (1998), side 476).. Underrettelse ble gitt til kongen 01.03.1532 (DN IX 693):
  «Venlig och kerlig hilssen altit tilffornn sendt met vor herre. Kere frende och besunderlige gode vennd moe i viide ath ieg i dag fich thesse tyender synden aff hwilchett Iohann Kruchos karld po hiemreisen aff Opslo i Valders en mind vend forstoo lood, Jtem kong Kristiern drog aff Opslo fierde dag iwle och til skybene, andhen dag iwle vare the sørlendske herrer met sampt erchebispen alle forsamlede, halfffemte twsind lantz knecthe sende hand hend at tage Viigenn ind. Ffore Ælssborge bleff Keell Tordsson en knabe aff Heidmarchen skwtth och Ælssbwrge vwnnid, och vilde forne lantzknecte iche aff Opsloo før end kong Kristiern motthe giffwe thennwm friith bytthe, siiden haffde hwerchen gystelige eller vertzlige friid, Her Monss Gyllenstierne fich vndsetning aff vor nadigste herre kong Frederich och begeride strax brandtskatt aff byen, ffich for scwar the villde leffwe och døø met kong Kristiern thii sloog her Monss til byen oc fynge the skade po bode siider, och haffde her Monss dag til mydfaste och forløff at skriffue om vndsetning. Erchebispen drog aff Opslo sammelides fierde dag iwle och met hannwm en heed Nielss Erlandsson som skwlle haffwe alle mind broderss her Nielss Lycches leend met befaling met erchebispens hielp at tage hannwm veed halssen. Erchebispen skald beholde alle ethers och myne leend vdi Nordlandene, ald then hemmelig forhandling som her i riigett skeet var po vor nadigste herres kong Frederichs vegne haffde alt sammens erchebispend kong Kristiern vnderwist och lod hannwm see alle the breff som ieg besunderligen hannwm tilskreffwit hade vden twiffwel betenchendes meg ther vdi etc. til thet beste. Rycthet gich i Opsloo ath kong Kristiern inghen var hask som her Tyge Krabbe her Iohann Vrne och meg, Oluff Alsson po hendreisen bleff fangen i Valders och hans verige sender slagne dogh kom hand formidelst sith dags breff til Opsloo to dage før Iohann Kruchos bwd affdrog, hwad hannwm framdeles po hiemreisen lidet haffwer er meg vbewist. bispen aff Hammer haffwer alle Agershwsses leend och thet varer soo lenge som Mawritz Skawe hade Ørebroo. Nar ieg ydermere tyender forfare kand vil ieg gerne gøre ether thennwm deelafftige. Syer mind kere fenche frw Sophie twsinde gode netter po Margrettes och myne vegne och *stoch tach for ald then ære och dyd hwnd bewiser vore fattige smo barnn giiffwe gwd vij motthe leffwe och forskyllet vdi hwadsomhelst mode ieg kand vere ether til vilge och velgfall vill ieg altiid redebonn tilbefindes befalendes *ethers gwd och altit gerne gørendes hwes ether lefft er. Datum po Helle fredag effter Mathie anno domini mdxxxij.
Vincenssz Lunge ridder.»
Tillegg: Udskrift: Erlig velbyrdig mand och strenge ridder her Eske Bylle høffwismand po Bergenhws sind kere frende kerligen tilkommendes.
Sammendrag:
Hr. Vincents Lunge meddeler Esge Bilde de Tidender, han har hört fra Oslo, om Kong Christierns og Erkebiskop Olafs Afreise derfra fjerde Juledag,efter at denne havde underrettet Kongen om alle tidligere mod ham rettede Forhandlinger, om Afsendelsen af 4500 Landsknegte til Viken og Elfsborgs Indtagelse, hvor Væbneren Kel Thordssön af Hedemarken faldt, om Hr. Mogens Gyldenstjernes Undsætning fra Danmark og Lenenes Overdragelse til Erkebispen, Biskop Mogens af Hammer og Nils Erlandssön, om Befalingen til at lade Hr. Nils Lykke gribe, om Olaf Alfssön og Kong Christierns Vrede mod Hr. Vincents selv m. fl.
Kilde:
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 59). Helark; udvendig forseglet med Vaabensegl. Egenhændigt. (Jfr. A. Heyse, Kristiern II i Norge S. 31).