Levde mellom 1490 og 1500 på Tynnøl, Lesja (OP).
    Tore H. Vigerust mente (på Bratt-seminaret høsten 2008) at Erik og Jon Trondssønners bestemor må ha vært Gunhild Trondsdatter.
    I 1503 overdrar hun nemlig Nordre Valbjør til Hamar domkapittel med samtykke fra sine barn [Ivar Kleiven – «I Gamle Daagaa»]. Hun må altså ha hatt etterkommere, mens Erland kanskje ikke hadde det. Da ville i så fall Trondssønnene likevel ha arvet ham.

    Videre hadde Trond – ifølge Gryttingdiplomet fra 1533 – en søster som het Ragnhild Eindridsdatter, gift med Jens Iversen.

    Vigerust foreslo videre at deres far (og Gunhilds sønn) kan ha vært Trond Jonsson, som var lagrettemann 06.12.1527 (DN III 1110), dette fordi brevet lå på Valbjør.
    Dette skulle innebære at hun var mor til Trond Tynnøl eller hans svigermor.
    Jeg tror nok imidlertid at diplomet lå på Valbjør fordi det omhandler at Henning [Lauritzsen Blakar] Munk og Stein Dart hadde lyst på tinget at gården Valbjør ikke hadde blitt solgt ved det dokument som var oppsatt ved salget av gården Fillinsø, og at brevet var falsk om det så var skrevet.

    Gunnhild og hennes bror Erland Trondsen skiftet 14[90?] på Kvarberg i Vågå arven etter sine foreldre. Dette er første gang Valbjør nevnes i kildene. Brevet er en avskrift fra det 17. århundre, og tilhørte Barbro Helle på Vågå i 1951. Under avskriften: «Rigtig Copie» (DN XXI 643):
  «For alle ty goder monnum ther thette breff See eller høre, Bekiennis mig Lasse Olson och lodhen alfson och Aschild Asmundson tha mer warunn oppa quarberg, aar effter Gudtz byrdh m cd xv[->De to siste siffer i tidsangivelsen usikre og det siste galt. Originalen kan ha hatt m c d x c.<-] med flere Goder monums nerverelsz tha hørder vj och saae oppa thesser handerband, ty tu samborum Sødschind Erland tronszen och Gunild trunszdaatter, at dj giordha Bydha effter begge deris Fader och Moder, med tesz schielmaal, at Erland schall hafue Baadha hellender Gaardher och szydre Gaarden i Walberg, och en hud schyld i Suarum, Endh Gunild hans Syster schal haffue ther imod igien Nørdre Gaarden i Walberg och en huud schyllof i Fylansøe, som ligger i Woghe Prestegield, undher hinne och hinnis eruinger till everdhelig eghe. Ther med Vorum the vel forligte, szaa intet tera schal oppa annath klawffve i sina daghæ, huarchin ty eller deris eruinge i theris daghæ. til ythermeere Sandninghum, tha henger wj mit indsegle neden for dette Bref Erland tronszen med Thisser Godher monum som før er neffntæ, Gyfwet och schreffuet som for staar,»
Tillegg: Bakpå:
Skifftis Bref imellem tuende Sødskind nenblig Erland Trundsen och Gunild Thrundtzdatter, i saa maade at trund [trund overstrøket] bemte Erland fich Baade Heldene Garderne och Søndre gaarden i Valberg och en Huudtz schyld i Suare, Gunild Trundtzdaatter der imod igien Nørdre Gaarden i Valberg och en huudschyld i Fillingsøe -
Sammendrag:
3 menn vitner at Erland Trondsson og Gunnhild Trondsdotter skiftet arven etter sine foreldre på den måten at Erland skulle ha begge Hellegardene, Sørigarden i Valbjør og 1 hud i Svare, mot at Gunnhild fikk Nørdregarden i Valbjør og 1 hud i Fellese.     Vi vet ikke hvem som var deres foreldre.

    Det neste brev som nevner Valbjør er skrevet 21.09.1495 på «Hvarberg». Peder Aagesen, visecurator i Vågå, og Herlog Asbjørnsen, lagrettesmann i Vågå, hadde vært vitne til at Erlend Trondsen solgte sin gård søndre Valbjør og Krokekra i nordre Valbjør på Vågå, til Lauritz Olavsen Blakar [Munk], og at Erland bekreftet at han hadde fått pengene for gården. Erlend satt også sitt segl på brevet, men dette er nå borte. Diplomet finnes på Valbjør (DN III 997):
  «Allæ men som thette breff see eller høræ sendher jek Pedher Agisson *vicecurato jn Waghæ ok Herlogh Asbiør(n)sson suaren lagrettes man pa Waghæ q. g. ok sinæ konnocth gørendhæ at vy varom aa Huarberghæ Mattis møssæ daghen om høsten anno domini m. quadringentesimo nonogesimo quinto. saghom vy ok hørdom aff handherbandh theres Lassæ Munk ok Erlendh Troensson medh eyghen frouæ sins samtøcth ok handherbandh ath han haffdhæ selth Lassæ Munk fornæmde sødhræ gardhen i Walberghæ medh kroghækræ som liggher j nordhræ gardhen j Valberghæ er liggher paa Waghæ j Gwdhbrandz dalen medh allom them luthom ok lwnnom som til liggher ok leghidh haffuer fra fornæ ok nyæ vthæn gardz ok jnnen gardhz frælsth ok hemalth for huariæ mannæ: fra sigh ok sinæ ærwinghæ ok vndher forde Lassæ Munk ok hans ærwinghæ til æwærdhælighæ eighæ, kennes tha forde Erlendh Troensson samstwndis sik haffuæ opbaredh førstæ penningh ok senisthæ som j theres køp kom. Til ythermere vissæ hengher jek Erlendh Troensson mith jncegle for thette breff medh tissæ dandhæ menss incegle som forskriffnæ sthar. Skriffuidh var dhagh ok aar som før segher»
Sammendrag:
To mænd kundgjöre, at Erlend Thordssön [Troensson i brevet ovenfor!], solgte til Lasse Munk Gaarden söndre Valberg paa Vaage med en Ager under nordre Valberg.     Ifølge Ivar Kleiven – «I Gamle Daagaa» (1907-08), side 311-12 – overdro Gunnhild omkring århundreskiftet Nordre Valbjør til Hamar domkapittel:
  «I 1495 heite Eigar'n for Valbjør Ellan Tronnsson og me Ja-Minne aat "Frugun" sine sel han de saamaa Aare Søre Valbjør og KrokEkra i Nørdre Valbjør att 'om Lasse Munk. Han Ellan Tronnsson ha ette desse vore Adelsmann me di, han kalla Kjeringje si Fruge; han ha ei Syster som heitte Gonhil Tronsdotter og, ette eit gomolt Brev, ga ho i di saamaa Ti'om burt halve Nørdre Valbjør aat Bispe Herman og Catrine-Altare paa Storhaamaar te Sjælehjolp for se og Foreldr'om sine. Me di lyt Valbjør umkring 1500 vera kome utu Ætten ei Ti'; um saa er ha ho halde se antell paa inkun 'taa di andre Gardom i Nordhera' hell uppi Lom, for ho ha Jord-Eigo paa mange Stelle. I 1528 er de ein Mann paa Valbjør som heite Baard, og de kan vera tenkjande, at han er 'taa Ækten, men han sat nok te Leige paa Garde. Han svaaraa mindre i Skatt hell Tokste va paa fulle Garde, og ette Sakfalls-Listun for saamaa Aare ha han bøtt for Slagsmaal me eitt Sengje-Klæ'e. I desse Ti'om har de livt ein 'taa Ækten som heitte Tronn (Petersson?) og va gjift me ei Syster hans Tord Bratt paa Bjølstad».

    Det neste diplom som gjelder Valbjør er skrevet 17.03.1527 på Hamar. Her gir biskop Magnus – på erkebiskop Olav Engebretsens vegne – hans svend Tord Vidarsen gården nordre «Warbergh», Vågå i Nordherad, på 3 huder, og lovet ham, at om odelsmennene skulle gjøre krav på gården, skulle han utlegge annet gods av sin odel til St. Katarina og de 15 hjelperes alter, hvortil gården var skjenket til bønnehold. Dette diplom finnes også på Valbjør, men seglene er borte (DN III 1107):
  «Wij Mogens met guds nade biscop i Hammer giøre alle witterlikt thet wij haffue nw wnth och wpladet ffornumstig swen Tord Widherson en gord i Gudbran(s)dallen som hether nordre Warbergh ligendes i Woge prestegield i nø(r)dre heradh oc gaar aff iij l hudher arlige. Skall han then gaard haffue oc nytendes worde ffraa oss oc wore domkirke oc wndher hanom oc hans erwinge met lutom oc lunnendom till forde gord liger oc liget haffuer a forne oc nyge wthen gords oc innen inthet wnden taget till euerdelige ege tha met allee rette gongh till forne Tord men for werdugste herre oc fadher i gud her erchebiscop Olaff i Nidrose skyld som han nw dagelige tiener skall han then nytandes worde. Jtem er oc saa felds maall at noger aff odalds mennen wille her noget wdj tale eller paa klage som forordet war at wij icke forsuare wille thet wndher domkirken till bønehold tha ville the wike till godzet ighen met rigens raads domss breff. suare wij ther saa till at wij wille legge wnder bode altheren ighen som ere sancte Katerinss oc xv nødhelpers alther iij [rettet fra iiij] hudher skyld i then stad aff wort eget odall ij [bør vel rettes til #ij] till hwert alther saa at theris bønehold som wnth oc giffuet haffue godzet skall inthet forfeliss oc ther met aff sette alt yttermere tiltall i alle maathe. thij wore fforfedere ere wloglige at komne. Till yttermere wisning at saa er i sanhet henge wij wortt secrett nedhen for thette breff. Ex Hammaria dominica 2a quadragesime anno domini mdxxvij.»
Tillegg: Bagpaa samtidigt: Til Tord Viderson.
Sammendrag:
Biskop Magnus af Hammer skjenker for Erkebiskop Olafs Skyld dennes Tjener Thord Vidarssön Domkirkens Gaard nordre Hvarberg i Vaage, og lover, hvis Odelsmændene paatale Gaven, at udlægge andet Gods af sin egen Odel til St. Katharinas og de 15 Hjælperes Alter, hvortil Gaarden var skjenket til Bönnehold.     Samme år, 06.12.1527 erklærte Henning Lauritzsen Blakar [Munk] sammen med Sten Dart som antagelig var hans frende, til tinget på Mo i Lom at gården Valbjør ikke hadde blitt solgt ved det dokument som var oppsatt ved salget av gården Fillinsø, og at brevet var falsk om det så var skrevet (DN III 1110):
  «Alle men som thette breff ser heldher hør tha kendes vy eftherne Symon Syuordhersson Trond Jonsson Ellingh Kolbiørnsson Seuryn Syuordsson Bierne Alsson ogh Karll Kedelsson laurettes men po Lom vdj Gudbranssdall ath vy vore po rethe stefneby Mon in die sancti Niculaui anno domini mdxx 7o hørde ogh soge vy ath fram gynghe to gansze beskieligh tro danne men som vor Hennynghe Mwnck ogh Sten Darth stode thy til for mene man som ther hoss vore po tengit, om so vore ath nogen skref Valbergh fro vidher vndher theris naffn heldher Lasse Monnckis enzel tha vor thet huerken med theris vilie heldher samtøck. Jtem stode thy till ath thy gaffue theris ynzegell vd po en hudeskildt vdhy Fillensø vor thet so ath Valbergh bleff skreffuen vdy breffuet med Fillensø tha bleff icky Valbergh lesseth for thennom then tidt som thy beseldhe om Fillensø. Thy stode thy icke theris ynzegell till om Valbergh forthy ath thet bleff skreffuen med falskheth ogh lesseth oghso. Ath so j sanden er tricke vy forne men vore ynzegell neden for thette breff som skreffuen var or ogh dagh som for stor.»
Sammendrag:
Sex Lagrettemænd paa Lom kundgjöre, at Henning Munk og Stein Dart lyste paa Thinge, at de ei havde samtykket i, at Gaarden Valberg blev solgt i det Brev, der under deres Segl var udstedt om Fillinsyn.     Han opplevde imidlertid at Erik og Jon Trondssønner tok Valbjør tilbake på odel og innløste gården etter takst etter en herredagsdom fra Oslo 23.06.1558. Henning var da for gammel og skrøpelig til å foreta den lange og besværlige reisen inn til Herredagen på Akershus, og lot seg representere av Oluf Simonsen. Eirik fremla «bode gamble och nytaghne breffue mett huilke hann beuiiste forscreffne Walbergh theris rette odall att were och soldt i fremede ettlegh». Jon og Eirik Trondssønner «skall nu ighen wighe tiill forscreffne gord Walbergh theris sande odall att nyde brughe och beholde tiill euerdelighen eyndom,dogh for slighe penninge som sex skønsomer mend kand metthe forscreffne gord werd were» (DN III 1177):
  «Wii eptherscreffne Peder Huitfeldt Norgis riigis cantzeler Jffuer Jenssøn tiill Fresie Niels Lystrup aff Oslo Niels Suendssøn aff Sarpsborgh, Niels Germundssøn aff Opland lagmend Rolff Olssøn borgemesther vdj Oslo Niels Stub Oluff Nielssøn oc Henning Aruidssøn radmendt giøre alle wittherligt mett thette wort obne breff at aar epther gudz byrd mdlviij sancti Hans afften pa Oslo radstuffue kom i retthe Erick Trondssøn pa synn oc synn broders Jonn Trondssøns weghne och tiiltalett han Oluff Symenssøn i wmbod Henningh Munckis for en gord heter Walbergh liggendis wdj Woghe prestegieldt och sagde att thet wore hans och hans broders retthe odall them oc theris foreldre emod laghen frakomett och begerett nu att motthe med loghen kome tiill theris odall ighen, och framlagde Erick bode gamble och nytaghne breffue mett huilke hann beuiiste forscreffne Walbergh theris rette odall att were och soldt i fremede ettlegh, och icke epther lagen tiill kiøbs opbodett. Ther tiill suarett Oluff Symenssøn att forscreffne gord haffde vdj langsomelighen tiid werett wnder Henningh Munck och hans fader Las Munck och framlagde kiøbe breffuett ther pa, dogh ey kunde giøre sigh same gord tiill odals. Tha epther tiiltale gensuar breffue och beuisningh och som Norgis lagh formeler i odalsbalkenn bleff thet saa for retthe affsagdt at forscreffne Jonn och Erick Trundzsøner skall nu ighen wighe tiill forscreffne gord Walbergh theris sande odall att nyde brughe och beholde tiill euerdelighen eyndom, dogh for slighe penninge som sex skønsomer mend kand metthe forscreffne gord werd were. Och nar same penningh epther sex mendz siigelsse Henningh Munck saa betalett, tha skall forscreffne koupebreff Henningh ther pa haffuer were aldelis død och macthelauss. Tiill witnesbyrd henge wij wore signether nedenn for thette breff.
        Datum vt supra.»
Tillegg:
Bagpaa er skrevet egenhændig af Hannibal Sehested: Dersom Jonn och Ehrich Trundsønner eller derris arffuinger effter denne dombs jndhold befindis att haffue ehrlaugt till Henning Munch dj penge som her om meldis daa ehr dett billigt att deris effterkomer niuder samme brugh saa lenge dene domb aff hans mayestat ehr ucasserit.
    Aggerhus den 12 Septembris anno 16[4]6.
                   Hanniball Sehestedtt.
Sammendrag:
Herredags-Dom, hvorved Eirik og Jon Throndssönner tilkjendes Ret til fra Henning Munk at indlöse deres Odelsgaard Valberg i Vaage. 1