Biografi - Biography

Prinsesse.

Levde 900.
    Fra norsk Wikipedia:
  «Åsa Håkonsdatter (Ása Hákonardóttir) var datter til Håkon Grjotgardsson Ladejarl, som levde fra ca. 860-870 og til ca. 900-920.

     Hun var en av Harald Hårfagres hustruer og omtales i Snorres "Harald Hårfagres saga".

    Med Harald Hårfagre fikk hun fire barn:
Guttorm Haraldsson (Guttormur Haraldsson) - eldstemann, ble konge av Viken.
Halvdan Svarte Haraldsson (Hálfdan svarti), konge i Trøndelagen.
Halvdan Hvite Haraldsson (Hálfdan hvíti), tvilling til Halvdan Svarte, konge i Trøndelagen.
Sigfred Haraldsson (Sigröður Haraldsson) - yngstemann.
    De skal ha vokst opp i Trondheimen alle fire, med heder og ære.» 1

    Fra Snorre Sturlasson: Harald Hårfagres saga:
  «9. Kong Harald fór da tilbage til Trondhjem og dvælte der om vinteren og regnede det siden stadig for sit hjem; der reiste han den store hovedgaard, som heder Lade. Den vinter tog han til hustru Aasa, datter af Haakon jarl Grjotgardsøn, og Haakon havde da meget at sige hos kongen. Vaaren efter skaffede kongen sig skibe. Han havde om vinteren ladet gjøre en stor drage, prægtig udstyret; der satte han sin hird og sine berserker; stavnboerne var mest udvalgte, thi de havde kongens merke. Den del, som gik fra stavnen agter til øserummet, kaldtes rausn; der fik berserkerne rum. De alene blev hirdmænd hos kong Harald, som var fremtrædende i kraft eller mod eller alskens færdigheder, og de alene kom paa hans eget skib; thi han havde nu god leilighed til at vælge sig hirdmænd fra hvert fylke. Han havde en stor hær og mange storskibe, og mange mægtige mænd fulgte ham. Det nævner Hornklove i Glymdraapa, at kong Harald havde havt en kamp paa Opdalsskogen med Orkdølene, førend han havde denne leding ude tilsjøs.»
  «17. ... Nå tok han (Harald Hårfagre) til å få barn; han og Åsa hadde disse sønnene: Guttorm, som var eldst, Halvdan Svarte og Halvan Hvite - de var tvillinger, den fjerde het Sigfred. De vokste alle sammen opp i Trondheimen med heder og ære».
  «34. Kong Harald var 50 aar gammel, da af hans sønner nogle var voxne og nogle døde. Mange af dem var meget ustyrlige indenlands og var selv uvenner med hinanden; de drev kongens jarler fra deres riger eller dræbte dem. Kong Harald stævnede da et folksomt ting øster i landet og kaldte Oplændingene dertil. Da gav han sine sønner kongenavn og satte det i loven, at enhver af hans ætmænd skulde tage kongedømme efter sin fader, men den, som paa kvindesiden var kommen af hans æt, jarlsdømme. Han skiftede landet mellem dem. Vingulmark, Raumarike, Vestfold og Telemarken gav han til Olav, Bjørn, Sigtryg, Frode og Torgils, men Hedemarken og Gudbrandsdalene gav han til Dag og Ring og Ragnar; til Snæfrids sønner gav han Ringerike, Hadeland, Toten og det, som ligger dertil. Guthorm havde han givet styrelsen over Raanrike fra Elven til Svinesund; han havde sat ham til landevern øster ved landsenden, som før er skrevet[64]. Kong Harald var selv oftest i Midtlandet; Rørek og Gudrød var stadig inden hirden hos kongen og havde store landindtægter i Hordaland og Sogn. Eirik var hos sin fader kong Harald; ham elskede han mest af sine sønner og hædrede ham mest; ham gav han Haalogaland og Nordmøre og Raumsdal. Nord i Trondhjem gav han Halvdan Svarte og Halvdan Hvite og Sigrød styrelsen. Han gav sine sønner de halve indtægter med sig i hvert af disse fylker, og det tillige, at de skulde sidde i høisæde, et trin høiere end jarler, men et trin lavere end han selv; men det sæde ønskede enhver af hans sønner sig efter hans død, men han selv undte Eirik det, men Trønderne undte Halvdan Svarte det, men Vikverjer og Oplændinger undte dem det bedst, som raadede hos dem. Af dette blev det atter stor uenighed mellem brødrene. Men eftersom de tyktes at have lidet rige, fór de i hærfærd, saa som sagt er, at Guthorm faldt i Elve-mundingene for Sålve Klove. Efter det tog Olav under sig det rige, som Guthorm havde havt. Halvdan Hvite faldt paa Estland, Halvdan Haalegg faldt i Orknøerne. Torgils og Frode gav kong Harald hærskibe, og de fór i vesterviking og herjede om i Skotland og Bretland og Irland. De var de første Nordmænd, som tilegnede sig Dublin. Saa er sagt, at Frode fik en banedrik, men Torgils var længe konge over Dublin og blev sveget af Irerne og faldt der.» 2