Biografi - Biography

Stallare.

Levde 1052.
    Fra Snorre Sturlasson: Harald Hardrådes saga:
  «98. ... Kong Olav [III Haraldsson Kyrre] giftede ham [Skule kongsfostre] med sin frændkvinde, Gudrun Nevsteins datter.»

    Fra «Store norske leksikon»:
  «En stallare var i Norden i middelalderen en av de høyeste embetsmennene ved kongens hird. Stallarens opprinnelige verv var å bestyre den kongelige stallen og å sørge for kongens skyssferder. I Norge førte han ordet for kongen på tinget, var leder for hirden og dommer i hirdsaker. Stallaren hadde lendmanns rett.»

    Fra P. A. Munch (1810-63): «Det norske Folks Historie» – Anden Deel (1031-1166).
    Avsnitt 37: «Anseede Mænd og Ætter paa Olafs Tid» (side 446-448):
  «Beklage maa man imidlertid, at der fortælles saa lidet om de mægtige gejstlige og verdslige Mænd, der levede paa Olafs Tid, og vistnok vare ham behjelpelige i alle hans Foretagender. Den eneste, om hvilken der tales noget udførligere, er Tostig Godwinessøns Søn [Tvilsomt!], Skule. Vi have allerede ovenfor omtalt, at Olaf tog ham og hans Broder(?) Ketil Krok med sig fra England, og viste dem stor Yndest, især Skule, som fik Tilnavnet Kongsfostre, et Beviis paa at Olaf har beholdt ham hos sig og saa at sige opdraget ham indtil hans Myndigheds Alder.
    Vi have ligeledes nævnt, hvorledes Skule, sandsynligviis i Aaret 1069, sendtes til England for at hente Harald Haardraades Liig, hvilket han ogsaa bragte med tilbage. Skule, fortælles der, var en forstandig og kraftig Mand, dertil smuk af Udvortes og eltalende. Olaf satte ham derfor i Spidsen for sin Hird, og brugte ham til at tale paa sine Vegne til Thinge eller ved offentlige Moder, da Kongen selv ikke talte saa godt for sig: med andre Ord, han maa have udnævnt ham til Stallare, da det netop var Stallarens Hverv at tale offentligt paa Kongens Vegne, ligesom de ogsaa regnedes blandt de saakaldte Hirdstjorer (Forstandere for Hirden). Skule raadede og, som Sagaen udtrykker sig alle Landraad med Kongen, det vil sige, han var hans fornemste Raadgiver i Regjeringsanliggender, thi Olaf, lægges der til, havde ikke fuldt saa dyb Forstand som hans Fader, og lyttede derfor i mangt og meget til sin Fostersøn Skules Raad. Man har saaledes al Grund til at formode, at mange eller de fleste af Olafs Regjeringsforanstaltninger egentlig skyldes Skule, der sandsynligviis især havde engelske eller flamske Forbilleder for Øje. Da Olafs Indretninger bleve modtagne med en saa almindelig Tilfredshed, og det neppe var nogen Hemmelighed, at Skule havde stor Deel i dem, maa man antage at han var lige saa populær blandt Folket, som han var yndet af Kongen.
    Denne knyttede ham endnu nærmere til sig ved at give ham sit Syskendebarn Gudrun, en Datter af en vis Nevstein og Harald Haardraades Heelsyster Ingerid Sigurdsdatter, til Egte. Kongen tilbød ham derhos et heelt Fylke, som han selv kunde vælge, med alle kongelige Indtægter og Landskylder; men Skule, som frygtede for at en saa stor Gave maaskee kunde blive tilbagekaldt af en senere Konge, der ej var ham saa gunstig 4som Olaf, bad Kongen i Betragtning af at han som oftest var hos ham ved hans Hird, heller at give ham nogle Landejendomme i Nærheden af de Kjøbstæder, hvor han plejede at tilbringe Julen og tage Jule-Vejtsler.
    Denne Bøn opfyldte Kongen, og skjødede ham nogle af de bedste Gaarde i Omegnen af Kongehelle, Oslo og Nidaros, hvilke Gaarde siden gik i Arv til hans Efterkommere.Den fornemste af disse Gaarde og det egentlige Familiesæde synes Rein i Rissens Skibrede paa Nordmøre, kun et Par Mile nordvestenfor Nidaros, at have været, thi efter den benævnes hans Descendenter saa længe som den forblev i Ætten.
    Denne oprindelige angliske eller anglo-danske Æt blev dog strax fuldkommen nationaliseret i Norge, og hørte lige fra dens første Optræden i Riget indtil dens Forsvinden blandt Landets aller ypperste og mægtige Slægter, ikke engang Arnunge-Ætten undtagen, med hvilken den og, ligesom de andre fornemme Slægter, efterhaanden kom i den nøjeste Forbindelse ved indbyrdes Giftermaal. Fra Skule Tostigssøn og Gudrun Nevsteinsdatter nedstammede i tredie Led Lendermanden Baard Guthormssøn paa Rein, hvis ældste Søn Inge endog besteg Norges Kongetrone, og hvis anden Søn, der bar Stamfaderens Navn, Skule,opnaaede Hertugs-Værdigheden og var Kong Haakon Haakonssøns Svigerfader og farligste Medbejler.» 1