Biografi - Biography

Lendmann.

Levde fra 925 til 952.
    Tord var ca. 925 kongens lendmann på Aurland i Sogn.
  «En lendmann var i Norge i vikingtiden og middelalderen de mennene som hadde fått jordegods av kongen mot å verne landefreden og å administrere et område på vegne av kongen der». (Store norske leksikon). 1

    Fra P. A. Munch (1810-63): «Det norske Folks Historie» – Første Deel, 1:ste Bind (- 961).
    Avsnitt 29: «Egil Skallagrimssøns første Bedrifter i Norge» (side 594):
  «Rejsen til Norge gik heldigt. De landede ved Hørdaland, og begave sig strax til Sogn, hvor Thorolf erfarede at Brynjulf var død, og at hans Søn Thord havde faaet Aurland og var bleven Kongens Lendermand, medens Bjørn havde faaet en anden stor Ejendom, og ikke var traadt i Kongens Tjeneste, hvorfor man kaldte ham Bjørn Hauld.» 2

    Fra islandske «Egils saga» (eller «Egil Skallagrimssons saga»).
    Sagaen, skrevet på 1200-tallet av en anonym forfatter, handler om livsløpet til hovedpersonen Egil Skallagrimsson og ætten hans, som levde en gang på 900-tallet. I tillegg beskrives en rekke andre personer, som enten er i slekt med ham eller som han møter i strid eller vennskap (her oversatt fra islandsk via engelsk).
    Utdrag fra kapittel 39-41: «Egils og Skallagrims Lege. Thorolfs og Egils Udenlandsrejse.»
  «Næste Sommer var det, at Thorolf, som før er fortalt, kom til Island. Og da han havde været der en Vinter over, udrustede han om Foraaret sit Skib i Braaksund. Da han nu var ganske færdig, gik Egil hen til sin Fader, og bad ham om Lov til at rejse med. "Jeg vil drage udenlands med Thorolf," sagde han. Skallagrim spurgte, om han havde talt med Thorolf derom? "Nej," svarede Egil; hvorpaa Faderen bad ham, først at gøre det. Men da Egil nu gav sig i Tale med Thorolf derom, viste denne kun liden Lyst til at tage ham med. "Naar din Fader," sagde han, "her i sit eget Hus ikke kan styre dig, saa kommer det mig voveligt for, at tage dig med mig udenlands; thi der nytter det dig ikke at vise et saadant Sind, som her." "Saa kommer nok ingen af os til at rejse," sagde Egil. Næste Nat rejste der sig et stærkt Uvejr, og Vinden bar ud paa Søen. Da det nu var blevet mørkt, og det var Flodlid, kom Egil hen, hvor Skibet laa, gik ud paa Skibet, udenom Tjældingerne, og hug Tovene over, som gik udenbords; derpaa skyndte han sig op over Skibsbryggen, skød den straks ud, og hug de Tov over, som var oppe paa Landet. Skibet drev da ud paa Fjorden. Men saasnart Thorolf og hans Folk mærkede, at Skibet drev, sprang de i en Baad; Vejret var imidlertid saa haardt, at de intet kunde udrette, og Skibet drev over til Andekil, og op paa Stranden der. Egil gik hjem til Borg. Da man erfarede hvad Egils hadde gjort, skyldte de fleste på det, men han sagde, at det skulde ikke vare længe, førend han tilføjede Thorolf endnu større Skade og Fortræd, hvis denne ikke vilde tage ham med sig. Flere gav sig imidlertid til at mægle imellem dem, saa at det blev Enden derpaa, at Thorolf tog mod Egil, der saaledes drog udenlands med ham om Sommeren.
    Saasnart Thorolf var kommen om Bord, tog han Øksen, som Skallagrim havde givet ham og kastede den over Bord i Dybet, saa den aldrig mere kom op. Han havde en lykkelig Overfart, og landede ved Hordeland, hvorfra han straks drog til Sogn. Her var imidlertid Brynjolf død om Vinteren, og hans Sønner havde skiftet Arv. Thord havde faaet Gaarden Ørland, som Faderen havde boet paa, og var gaaet Kongen tilhaande, og var bleven Lensmand. Bjørn havde derimod til sin Lod faaet en anden god og anselig Gaard og var ikke gaaet Kongen tilhaande. Han kaldtes derfor Bjørn Høld; han var en velhavende og storsindet Mand. Thorolf begav sig straks efter sin Landing til ham, og bragte ham hans Datter Asgerd. Der blev megen Glæde ved Gensynet. Asgerd var en meget smuk Kvinde, forstandig og 1dannet og meget ferm i alle kvindelige Sysler.»

    Det må gjøres oppmerksom på at "Egils saga" oppfattes som uklar og tvilsom av såvel dansk som norsk biografisk leksikon. 3