Astrid Roesdatter
Biskopsdatter.
f
Roe ???. Død omkring 1190. Biskop. |
|||
Gift |
Sverre I av Norge.
Konge.
Født omkring 1151. Død 09.03.1202 i Bergen. |
||
Håkon III Sverresson av Norge.
Konge.
Født omkring 1182. Død 01.01.1204 i Bergen. |
Biskopsdatter.
Levde 1178.
Astrid skal ha vært mor til kong Håkon Sverresson. Hun var datter til biskop Roe på
Færøyene.
1
Fra P. A. Munch (1810-63): «Det norske Folks Historie» – Tredie Deel, (1164–1242).
Avsnitt 8 «Sverre Sigurdsøns Fødsel, Opdragelse og første Fremtræden» (side
56-57):
«Sverres Liv i hans Ynglingsaar svarede heller ikke synderligt til hans gejstlige
Opdragelse og Bestemmelse. Han var urolig og stridbar, og opførte sig i det Hele taget ej som
det sømmer en Prest. Saaledes kom han i alvorlig Strid med Brynjulf, en Søn af Kalf
Sendemand, der dengang var kongelig Sysselmand over Øerne. Sverre havde givet en Mand
et Slag, og Brynjulf, der vilde hevne dette, kom med en heel Deel Folk for at angribe ham, saa
at han maatte redde sig ved Flugten, og løbe ind i en Stue, hvor en Kone skjulte ham i en
Ovn, satte en Helle for Aabningen og gjorde et Baal udenfor; hans Fiender, der kom ind i
Stuen, ledte forgjæves efter ham.
Efter det færøiske Sagn skal han have fattet Kjærlighed til Biskoppens Datter, Astrid,
og have havt flere Børn med hende, og dette forholder sig vist ogsaa ganske rigtigt, thi det er
sikkert, at han endnu paa Færøerne i det mindste havde to, om ikke flere Sønner, og at der
senere fremstod en foregiven Søn af ham, ved Navn Erling, der udtrykkeligt nævnte Astrid
Roedatter som sin Moder. Efter al Sandsynlighed var han endog gift med Astrid, eftersom
Gejstligheden, som det i det følgende vil sees, senere hen gjorde Ophævelser over at han
havde taget sig en anden Hustru, medens hans første Hustru endnu var i Live, og hine Børn
omtales aldrig anderledes, end som om de vare egtefødde. Den ældste af Sønnerne kaldte
han endog Unas efter sin foregivne Fader, og forandrede først hans Navn til Sigurd efter Kong
Sigurd Mund, da han havde faaet sin kongelige Herkomst at vide.
fter det færøiske Sagn lod han Astrid forblive paa Færøerne, og hentede hende aldrig
til Norge. Er det saa, hvad der ogsaa maa antages for det Rette, maa alle hans Børn med
hende være fødde der.»
2