Peder Viggo Berg
1854-1913

ff
Johan Peter Berg. Født 03.05.1782 i Sankt Annæ, Øster kvarter, Sankt Nicolaj sogn (København kommune). Død 25.06.1826 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt). Kaptein Løytnant, Kancelliråd, Toldinspektør.
fm
Dorothea Mathiesen. Født 10.01.1791 i Skt. Morten sogn, Randers (Randers amt). Død 01.06.1846 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt).
mf
Cornelius Hansen Lindholm. Født 26.01.1782 i Gøtterup, Tislund sogn (Haderslev amt). Død 09.03.1851 i Moseby, Aastrup sogn (Maribo amt). Skolelærer.
mm
Ellen Marie Christensen. Født 1786. Død 16.02.1831 i Moseby, Aastrup sogn (Maribo amt).
f
Johannes Cordia Bech Berg. Født 03.04.1824 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt). Død 06.12.1882 i Frederiksværk Købstad, Vinderød (Frederiksborg amt). Styrmand, krydsbetjent, toldassistent.
m
Marie Vilhelmine Lindholm. Født 02.01.1824 i Moseby, Aastrup sogn (Maribo amt). Død 21.01.1883 i Frederiksværk Købstad, Vinderød (Frederiksborg amt).

Peder Viggo Berg. Født 05.09.1854 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt). Død 25.01.1913 i Vor Frelser sogn (København kommune). Parcellist (husmann).
Gift 09.05.1875 i Frederiksberg kirke, Frederiksberg sogn (Frederiksberg kommune) 1 Theodora Catharine Caroline Nielsen. Født 13.07.1855 i Helsingør (Frederiksborg amt).
Døpt 12.08.1855 i Skt. Olai kirke, Helsingør (Frederiksborg amt). 2
Død 04.05.1931 i Timotheus sogn (København kommune).
Begravet 10.05.1931 på Vestre kirkegård (København kommune). 3
Ellen Vigoline Berg. Født 03.06.1873 i Helsingør (Frederiksborg amt).
Døpt 20.06.1873 i Skt. Olai kirke, Helsingør (Frederiksborg amt). 4
Johanne Cordina Berg. Født 29.02.1876 i Frederiksværk Købstad, Vinderød (Frederiksborg amt).
Døpt 05.06.1876 i Frederiksværk kirke, Vinderød (Frederiksborg amt). 5
Død 15.03.1951.
Begravet 20.03.1951 på Vestre kirkegård (København kommune).
Hansine Kathrine Margarete Berg. Født 08.11.1877 i Frederiksværk Købstad, Vinderød (Frederiksborg amt).
Døpt 18.04.1878 i Frederiksværk kirke, Vinderød (Frederiksborg amt). 6
Død 30.03.1957 i Oslo (OS).
Begravet 04.04.1957 på Østre Gravlund, Oslo. 7
Vilhelm Berg. Født 30.06.1880 i Frederiksværk Købstad, Vinderød (Frederiksborg amt).
Døpt 05.09.1880 i Frederiksværk kirke, Vinderød (Frederiksborg amt). 8
Død 05.09.1883 i Adserbo, Melby sogn (Frederiksværk amt).
Begravet 10.09.1883 i Vinderød (Frederiksværk amt). 9
Thomas Louis Berg. Født 29.10.1882 i Frederiksværk Købstad, Vinderød (Frederiksborg amt).
Døpt 22.03.1883 i Frederiksværk kirke, Vinderød (Frederiksborg amt). 10
Død 25.08.1883 i Adserbo, Melby sogn (Frederiksværk amt).
Begravet 30.08.1883 i Vinderød (Frederiksværk amt). 11
Louise Vilhelmine Berg. Født 08.01.1884 i Melby (Frederiksværk amt).
Døpt 10.04.1884 i Melby kirke, Melby (Frederiksværk amt). 12
Død 31.12.1944 i København kommune.
Begravet 06.01.1945.
Marie Christine Berg. Født 30.06.1886 i Melby (Frederiksværk amt).
Døpt 08.08.1886 i Melby kirke, Melby (Frederiksværk amt). 13
Død 1938.
Begravet 18.12.1938.
Vilhelm Berg. Født 09.04.1889 i Sankt Stefan sogn (København kommune).
Døpt 19.05.1889 i Sankt Stefan kirke, Sankt Stefan sogn (København kommune). 14
Død 08.08.1944 i København kommune.
Begravet 16.08.1944.
Mary Mathilde Berg. Født 18.05.1892 i Hellig Kors sogn (København kommune).
Døpt 14.08.1892 i Hellig Kors kirke, Hellig Kors sogn (København kommune). 15
Død 1984.
Andrea Louise Thomasine Berg. Født 20.02.1896 i Hellig Kors sogn (København kommune).
Døpt 06.04.1896 i Hellig Kors kirke, Hellig Kors sogn (København kommune). 16
Død 23.09.1957.
Begravet 28.09.1957.

Biografi - Biography

Parcellist (husmann).
Født 05.09.1854 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt).
Døpt 21.11.1854 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt). 17
Flyttet 1863 fra Stubbekøbing sogn (Maribo amt) til Helsingør (Frederiksborg amt).
Levde fra 1863 til 1873 i Helsingør (Frederiksborg amt).
Levde 1875 i Frederiksberg sogn, Frederiksberg kommune.
Levde fra 1876 til 1883 i Frederiksværk Købstad, Vinderød (Frederiksborg amt).
Levde fra 1883 til 1888 i Adserbo, Melby sogn (Frederiksværk amt).
Levde 1889 i Sankt Stefan sogn (København kommune).
Levde fra 1890 til 1896 i Hellig Kors sogn (København kommune).
Levde fra 1896 til 1897 i Vor Frelser sogn (København kommune).
Levde fra 1897 til 1898 på Amager (København kommune).
Levde 1898 i Vor Frelser sogn (København kommune).
Død 25.01.1913 i Vor Frelser sogn (København kommune).
Begravet 31.01.1913 på Vestre kirkegård (København kommune). 18

    Peder Viggo ble født i Stubbekøbing på Falster i 1854. Stubbekøbing ligger på nordsiden av Falster i Falsters Nørre herred, Maribo amt, syd for Sjælland og Møn.

    Han ble døpt i Stubbekøping kirke 21.11.1854.
Foreldre: Krydsbetjent Johannes Cordia Bech Berg og Hustru Marie Vilhelmine f. Lindholm.
Faddere: Barnets mor, jomfru Ulrikke Lindholm hos konsul Benzon, student Trechov og barnets far.

    Ulrikke Lindholm er identisk med Ulrikke Sophie, en eldre søster til Peder Viggos mor.

    "
Frederiksborg amt. Helsingør ligger i Lynge-Kronborg herred. Frederiksværk er en del av Vinderød sogn i Strø herred og ligger øst for Melby sogn.

    Familien flyttet til Helsingør i 1863 hvor Peder Viggo ble konfirmert i 1868.
Skt. Mariæ Sogn - Confirmerede Drenge - 1836:
«Nr. 12
Confirmandens Navn og Opholdssted.
    Berg Peter Viggo hos Forældrene.
Forældrenes eller Huusbondens, Pleieforældrenes Navn og Boepæl.
    Kryds.... Johannes Cordia Bech Berg og
    Hustru Marie Vilhelmine f Lindholm. Strangade No 24.
Confirmandens Alder efter Dag og Datum udviist ved Døbe-Attest.
    1854, 5 Septbr 1854, 21 Novbr Stubbekjøbing paa Falster.
Dom angaaende Kundskab og Opførsel. Mg - Mg.
Naar og af hvem vaccineret. 1864, 17 Juni S...læge Müller.»

    Det er trolig at Peder Viggo og hans kommende hustru, Theodora Catharine Caroline Nielsen, kjente hverandre tidlig. De bodde i samme sogn i Helsingør og Catharine ble konfirmert året etter at Peder ble konfirmert! 19

    "

    Da Peder Viggo og Theodora Catharine Caroline giftet seg 09.05.1875 bodde de på hver side av grensen mellom Frederiksberg og København kommuner, en grense som går langs Vesterbrogade.
    I kirkeboken for Frederiksberg kirke finner vi at:
«Ungkarl Peder Viggo Berg» var 20 8/12 år, maskinarbeider, og bosatt i Dannebrogsgade 32.
«Jomfru Theodora Catharine Caroline Nielsen» var 19 9/12 år og bosatt i Schønbergsgade 12.
Forlovere var L..... C. R. J. Jantzen, Korsgade Nr. 38 [Skt. Johannes sogn] og
                     Smedesvend C. P. Nielsen, Farvergade Nr. 24 [Vor Frues sogn].

    Frederiksberg var opprinnelig en by vest for selve København. Efter at omkringliggende nabokommuner ble innlemmet i København i 1901 ble Frederiksberg by helt omsluttet av og sammenvokst med København. Byen utgjør nå et vesentligt kvarter i København.
    Københavns Amt var til og med 31.12.2006 en administrativ del af Sjælland omkring København. Amtet omfattet ikke Københavns og Frederiksbergs kommuner, som begge hadde status som selvstendige amter.

    Ved folketellingen i 1880 har Peder og Catharine flyttet til Frederiksværk i Vinderød sogn hvor også Peders foreldre bor. Deres eldste datter Ellen bor hos sine farforeldre, hun oppgis å være 6 år gammel, og deres «Sønnedatter, Plejedatter». Det anføres videre at hennes fødested er Helsingør. Dette betyr at hun er født i 1873, 2 år før Peder Viggo giftet seg med Catharine.
    Folketelling for Frederiksværk Købstad i Frederiksborg amt og Strø herred 01.02.1880:
«Allegade, Forhuset Stuen, Matr. 37e.
  J. C. B. Berg - 55 år - Gift - Husfader, Toldasssistent - Født i Stubbekøbing.
  M. J. Berg F. Lindholm - 56 år - Gift - Husmoder, Hustru - Født i Moseby Falster Maribo Amt.
  E. J. Berg - 6 år - Ugift - Sønnedatter, Plejedatter - Født i Helsingør».
«Strandgade, Forhus, Stueetage, Matr. 35a:
  Carl Gøth - 34 år - Gift - Maskinarbejder, Husejer, Husfader ...
  ...
  Peter Viggo Berg - 25 år - Gift - Maskinarbejder, Husfader - Født i Stubbekøbing.
  Theodora Catrine Caroline Berg F. Nielsen - 24 år - Gift - Hans Kone - Født i Helsingør.
  Johanne Cortina Berg - 3 år - Ugift - Deres Datter - Født i Frederiksværk.
  Hansine Catrine Margrethe Berg - 2 år - Ugift - Deres Datter - Født i Frederiksværk.»

    I følge kirkebøkene for Vinderød ble Johanne Cordina (1876), Hansine Kathrine Margrethe (1877), Vilhelm (1880) og Thomas Louis (1882) født i Frederiksværk. Peder oppgis å være maskinarbeider.
    Sønnene Vilhelm og Thomas begraves fra Melby kirke i 1883. Louise Vilhelmine (1884) og Marie Christine (1886) døpes i Melby kirke og familien oppgis å bo i Adserbo. Trolig flyttet familien hit etter at Peders mor døde i januar 1883. Peders «Haandtering» varierer. Når Thomas begraves 30.08.1883 kalles han «Parc. Musiker», når Vilhelm begraves 10.09.1883 kalles han «Afbygger, Musiker». En «af-bygger» er eier av en gård som er utstykket fra en annen eiendom. Når Louise Vilhelmine døpes i 1884 oppgis Peder å være «Parcellist».
    Når sønnen Thomas ble begravet i 1883 står det i kirkeboken for Vinderød sogn at han var
  «Søn av Musiker Peter Viggo Berg i Adserbo (Melby Sogn)».
Dette må bety at Adserbo - i alle fall den gang - lå i Melby og ikke i Vinderød sogn.
    Idag er Asserbo er en by i Halsnæs kommune i Nordsjælland. Den ligger 4 km nord for selve Frederiksværk by ved veien til Vinderød Skov og Møllevangsvej. Tidligere ble byens navn skrevet «Adserbo», men tydeligvis også «Aasebro». Asserbo grenser mot Liseleje, Melby, Melby Enghave, Vinderød Enghave og Karsemose.
    Når Marie Christine døpes i 1886 kaller Peder seg «detailhandler». Det viser seg at han var «købmand», men ordet købmand har i Danmark mange betydninger. I hans tilfelle betyr det en mann som selger dagligvarer til husstandene i nærområdet, dvs. sukker, mel, gryn, krydderier, etc. Hans forretning lå i Aasebro Huse i utkanten av Frederiksværk. Når han begynte denne forretningen er ukjent, men det må være mellom 1882 og 1886. I 1883 dør hans mor, Marie Vilhelmine, enke etter Johannes som var krydstoldbetjent. Peder var enearving, og det er vel mulig at arven gjorde det mulig for ham å starte sin forretning. 20

    I 1887 gikk Peder i konkurs, og i den anledning ba han skifteretten om å foreta konkursbehandling av hans bo.
    Halsnæs - Fredriksværk skifteprotokol 1870 - 1893, 560 a:
«- År 1887 den 23. november kl. 10 formiddag mødte på skifterettens kontor detailhandler Peder Wiggo Berg af Frederiksværk (Aasebro) og begærede han sit bo tagen under konkursbehandling. Skifteforvalteren bemærkede, at den skriftlige begæring om konkursbehandling allerede var indkommen i går formiddag kl. 11, men han havde tilkendegivet Berg, at begæringen måtte være ledsaget af den i konkurslovens § 47 befalede fortegnelse over aktiver og passiver. En sådan fortegnelse afleverede komparenten nu, idet han fastholdt sin begæring om at erholde sit bo tagen under konkursbehandling. Han afleverede tillige 2 i hans forretning førte kassejournaler, som er de eneste bøger, han har ført. Da den afleverede fortegnelse udviser passiver til et beløb af 4354 kr. 53 øre og kun aktiver til et beløb af 1911 kr 41 øre, tog skifteretten i henhold til konkurslovens § 40 boet under konkursbehandling og ansatte den i konkurslovens § 51 befalede begyndelsesforretning til foretagelse dags eftermiddag.
    C. J. Hvalsø Møller»

    23.11.1887 kl. 3 ettermiddag ble Halsnæs og Frederiksværk birk skifterett satt på detaljhandler P.W. Bergs bopel på Aasebro og i skifteforvalterens fravær ble den administrert av hans konstituerte fullmektige Velsehou med vitnene politibetjent Christensen og arrestforvarer Davidsen, hvor det ble avholdt:
    «begyndelsesforretning i detailhandler af Frederiksværk Peder Wiggo Bergs konkursbo.
    Til stede var fallenten, der afleverede sin kontante kassebeholdning til beløb 52 kr 58 øre. Med hensyn til sine formueforhold henholdt han sig i øvrigt til den af ham i dag afleverede fortegnelse over aktiver og passiver i boet. Han bemærker, at han ingen tjenestefolk holder, og at han bor til leje, at stedet ejes af brygger Christiansen af Ertofte, hvem han svarer 125 kr i årlig leje, der betales med 62 kr 50 øre hver 1. marts og 1. sept., og kan lejemålet til disse tider fra begge sider opsiges med ½ års varsel. Lejen er således betalt til 1. marts 1888. Han bemærker sluttelig, at i den kontante beholdning er indbefattet 30 kr, han i dag pr. post har modtaget som afdrag på gæld fra husmand Erick af Hamhoved. - Efter påvisning af fallenten registreredes derefter følgende ham tilhørende ejendele:
    I dagligstuen:
1 malet bord, 1 egemalet klædeskab, 4 stole, 1 brunmalet klædeskab, 1 maghony-fineret chiffonsen(?), tilsammen 60 kr.
    De således registrerede genstande begærede fallenten sig derefter i henhold til konkursloven undtagen fra fallitbehandlingen.
    Derefter registreredes endvidere:
1 regulatur 8 dages ur, 1 koge kakkelovn, 2 olietryk i ramme, 1 symaskine, 1 hængelampe, 2 skilderier, 1 lille reol, 1 spejl i forgyldt ramme og 2 barometer.
    I den vestre stue:
1 spisebord med maghony plade, 1 kurvestol med trøster, 1 bordtæppe, 1 puf, 1 blomstervase, 3 stole med betræk, 1 bestik, 1 lille bord med maghonyfineret plade, 1 stort olietryk og 2 mindre olietryk.
    I sovekammeret:
1 lille bord og 2 sengeforliggere.
    I køkkenet:
1 malmmorter med støder, 1 kageform, 1 dørslag, 1 rivejern og 1 flødespand, 1 præsenterbakke, 1 messingkaffekande med fyrfad, 1 træsaltkar, 1 spækbræt, 1 slibebræt, 1 kurv med skeer, knive og gafler, 2 større fade, 17 tallerkener, 4 gamle bakker, 5 par kopper, 2 køkkenlamper og 2 lysestager, 1 tedåse, 1 kaffedåse, 2 flasker saft (kirsebær), ½ flaske suya, 1 vandbænk, 2 vande, 1 hakkebræt, 1 brødkniv på bræt, 1 håndlygte og 1 drittetrug og 1 ??, 2 kasseroller, 1 jernspand, 2 jerngryder og 1 emailleret gryde, 1 madskab, 1 flueglas, 1 fejekost, 1 tæppebanker, 1 fejeskuffe og 1 ildtang.
tilsammen 192 kr. 75 øre.
    Da mørkets frembrud vanskeliggjorde forretningens fortsættelse, blev dørene til butikken med tilstødende rum forseglet med rettens segl, hvorpå forretningen utsattes.
Skifteretten hævet.
    (sign.) - (sign.) - P. V. Berg.»

    24.11.1887 kl. 10 formiddag ble Halsnæs og Frederiksværk birks skifterett satt .... hvor det ble «fortsat registrering i detailhandler af Frederiksværk P.W. Bergs konkursbo».
    «Seglene fandtes ubrudte, den ene dør blev åbnet, derefter registreredes og vurderedes af vidnerne under eds tilbud efter påvisning af fallenten,
    I butikken:
Ca. 40 pd byggryn á 10 øre
Ca. 5 pd hvedemel á 10 øre
10 pd ris á 16 øre
1 lispund rosiner á 25 øre pr pd
4 pd svedsker á 25 øre
Ca. 1 lispund boghvedegryn á 12 øre
4 pd Victoria ærter á 16 øre
Ca. 7 pd rismel á 16 øre
1 pd sagogryn
6 pd pølser (spege) á 54 øre
1 blikkande med sirup
1 parti stifter og småsøm
1 kasse med ca. 75 cigarer
3 kasser med små ...
9 pakker caffim
1 dåse med stødt kanel
1 dåse med hel pebber»

    Registrering fortsetter, men opplistninger avsluttes her.
    «... Andet eller mere vidste komparenten ikke at påvise, som boet tilhørende. Komparenten afleverede et regnskab for inkassation af sagfører Nielsen, hvilket regnskab han ikke helt forstod. Komparenten havde for ca. to måneder siden solgt brandlodsejer Ole Jørgensen, Frederiksværk, 1 fortepiano og en piedestal, dels som betaling for 36 kr, fallenten skyldte O. Jørgensen, dels således, at fallenten i bytte skulle have 2 tønder brændevin, hvoraf fallenten endnu har den ene af værdi ca. 40 kr til gode. Komparenten tænkte dengang, at han kunne klare sig. - Dørene til butikken blev påny forseglet, og blev det fallenten foreløpig tilladt at benytte boets øvrige effekter under ansvar for dets tilstedebliven i uskadt stand.
Forretningen sluttet. Boet utsat. Skiftereten hævet.
    (sign.)»

    Skifteforretningen fortsetter, men mye handler om formaliteter. Kreditorene melder seg etter hvert som de blir advisert om konkursen. Det diskuteres om det skal innsettes en kurator for P.V. Berg, men det avgjøres med at det ikke skal gjøres.

    09.12.1887:
«... Af boets kreditorer mødte ingen. For fallenten mødte ifølge skriftlig fuldmagt, som fremlagdes, tømrer Carl Larsen af Aasebro, der fremlagte et skriftligt andragende fra fallenten om understøttelse af boet til sig og familie, og for fallenten udbad, at han foreløbig må forblive boende i boets lejlighed og benytte de i beboelseslejligheden værende registrerede effekter. .... I henhold til konkurslovens § 66 vedtog skifteretten ikke at ansætte kurator eller kreditorudvald i boet; det vedtoges at realisere boets løsøre og varer snarest ved auktion og at inkassere boets udestående fordringer, og antoges fuldmæktig cand. juris. Velsehou til inkassator i boet og til at gennemgå dettes bøger og papirer. .... Nogen særlig understøttelse af boet fandtes der ikke grund til at tilstå fallenten, dog at det tillodes ham til auktion finder sted at benytte de i beboelseslejligheden værende registrerede effekter og indtil videre at bebo lejligheden.
Boet utsat. Skifteretten hævet.
    (sign.)»

    20.12.1887:
«... mødte på skifterettens kontor detailhandler P.W. Berg af Frederiksværk, hvis bo for tiden er under konkursbehandling her ved retten, og erklærede han på anledning, at han vel af og til, måske omtrent hvert fjerdingår, har opgjort sin status på løst papir, men ikke som i konkurslovens § 148 befalet indført i den i nogen hoved- eller statusbog, idet han hverken har haft nogen autoriseret hovedbog eller statusbog. Komparenten så vel af disse opgørelser, at hans stilling stadig blev slettere, og indrømmede, at hans underbalance allerede for nogen tid siden har udgjort 30 pct. af aktivmassen, men dels har han ikke kendt konkurslovens § 46, hvorefter han i så tilfælde var pligtig at erklære sig fallit, dels håbede han ved inkassation af sine udestående fordringer igen at kunne bedre sin status.
    (sign.)» 21

    "

Det er noe usikkert når familien flyttet til København, for Peder Viggo har gitt noe forskjellige opplysninger om dette. Imidlertid er det vel grunn til å anta at flytningen har sammenheng med konkursen i hans forretning. Det er derfor trolig at familien flyttet til København omkring 1888, da de bodde i Kapelvej 21 i Sankt Stefan sogn 09.04.1889 når sønnen Vilhelm ble født. I København flyttet så familien ganske ofte til nye adresser.

    "

    Københavns Politi utarbeidet «Registerblad» for hver voksen person i København over 14 år. Det er ført et registerblad for Peder Viggo fra 01.05.1892. Livsstilling angis til «Smed Arbeid». Bopel er registrert til følgende adresser:
   01.05.1892: Brohusgade 4, 5.
   01.05.1895: Nordvestvej 30, 2 Sdh.
   01.11.1896: Prinsessegade 27, ??.
   01.05.1897: Prinsessegade 77, St.
   01.11.1897: «Udt. d.» [Flyttet antagelig til Amager, se folketellingen fra 1901]
   01.05.1899: Prinsessegade 51, 5. Sal.
   01.05.1904: Prinsessegade 77, 2. Sal.
   01.05.1906: Burmeistergade 19, 3.
   01.11.1909: Prinsessegade 77, 1.

    Familien Berg flyttet ofte til ny adresse etter at de kom til København. Ved samme tid i Kristiania er jeg blitt fortalt at det var et stort overskudd av leiligheter, og at huseierne underbød hverandre. Dette førte til at folk ofte flyttet rundt til leiligheter med lavere husleie. Kombineres politirapporten ovenfor med folketellinger og informasjoner når barna døpes eller konfirmeres får vi følgende bilde av hvor familien har bodd etter at de flyttet til København:
19.05.1889: Kapelvej 21, 4. sal, Skt Stefan sogn - Dåp Vilhelm
01.02.1890: Bangertsgade 82 C Sidehus 4. Sal, Hellig Kors sogn - Folketelling
20.04.1890: Bangertsgade 5, Hellig Kors sogn - Konfirmasjon Johanne Cordina
10.04.1892: Brohusgade 4, 5, Hellig Kors sogn - Konfirmasjon Hansine Kathrine
01.05.1892: Brohusgade 4, 5, Hellig Kors sogn - Registerkort, politiet
14.08.1892: Brohusgade 4, 5, Hellig Kors sogn - Dåp Mary Mathilde
01.05.1895: Nordvestvej 30, 2 Sdh., Hellig Kors sogn - Registerkort, politiet
06.04.1896: Nordvestvej 30, 2 Sdbg., Hellig Kors sogn - Dåp Andrea Louise
01.11.1896: Prinsessegade 27 ??, Vor Frelser sogn - Registerkort, politiet
01.05.1897: Prinsessegade 77 Stuen, Vor Frelser sogn - Registerkort, politiet
01.11.1897: «Udt. d.» - Registerkort, politiet - Antagelig utflyttet til Amager
        1898: Kom fra Amager i 1898 ifølge folketellingen av 1901.
02.10.1898: Jacobs gade 29, 1, Vor Frelser sogn - Konfirmasjon Louise Vilhelmine
01.05.1899: Prinsessegade 51, 5. Sal, Vor Frelser sogn - Registerkort, politiet
30.09.1900: Prinsessegade 51, 5, Vor Frelser sogn - Konfirmasjon Marie Christine
01.02.1901: Prinsessegade 51, 5. Sal, Vor Frelser sogn - Folketelling
29.03.1903: Prinsessegade 51, 5, Vor Frelser sogn - Konfirmasjon Vilhelm
01.05.1904: Prinsessegade 77, 2. Sal, Vor Frelser sogn - Registerkort, politiet
01.02.1906: Prinsessegade 77, 2. Sal, Vor Frelser sogn - Folketelling
01.05.1906: Burmeistergade 19, 3, Vor Frelser sogn - Registerkort, politiet
13.10.1907: Burmeistergade 9, 4, Vor Frelser sogn - Konfirmasjon Mary Mathilde
01.11.1909: Prinsessegade 77, 1, Vor Frelser sogn - Registerkort, politiet
09.10.1910: Prinsessegade 77 1, Vor Frelser sogn - Konfirmasjon Andrea Louise
25.01.1913: Prinsessegade 77, Vor Frelser sogn - Peder Viggo døde.

    Som vi ser bodde familien lenge i Prinsessegade i bydelen Christianshavn. «Christianhavnernet.dk» skriver om denne gaten:
    «Christianshavn er af Torvegade på langs, og Kanalen på tværs, opdelt i 4 kvadranter. Prinsessegade løber parallelt med kanalen på tværs fra syd til nord, og er bydelens længste gade. Den udspringer ved Christianshavns Voldgade i syd, og slutter i nord ved trangraven og Daneskiolds-Samsøes Allé.
    Prinsessegade nord for Torvegade ned mod Christiania er den oprindelige gennemfartsvej til det gamle værft på Refshaleøen og til Holmen. Den er stadig bydelens mest befærdede gade.
    I retningen nord efter Torvegade ligger først en række boligbebyggelser. Voldboligerne, Salvatorgården og til højre Sankt Annægården. Derefter til venstre Vor Frelser Kirke og Christianshavns Gymnasium, som for længst har udvidet og opslugt lokalerne i den tidligere Nobels fabrik, som ligger til højre i gaden. På den modsatte side af gymnasiet ligger en institution, og om hjørnet i Bådsmandsstræde i forlængelse af Nobels fabrik, Christianshavns Idræts Klub, og endnu en institution.
    Efter Bådsmandsstræde kommer på et langt lukket stykke Christianshavns Skole, med Loppen på et ligeså langt lukket stykke på den modsatte side af gaden.
    Bådsmandsstræde indtil Christiania er nu lukket af med et plankeværk, Christianias oprindelige hovedindgang er genåbnet for gående.
    Trekantgrunden langs Prinsessegade/Refshalevej med Bodenhoffs fritidscenter ud til trangraven, et tidligere friareal for beboerne i Aladdinkvarteret indtil vejrenoveringen, er i dag fuldstændig lukket af, og henligger ligesom skole og gymnasium, i lange perioder helt øde og forladt.»

    Ved folketellingen 01.02.1890 hadde familien flyttet til København og bodde i Bangertsgade 82 C:
«Sidehus 4 S.
Berg Peter Viggo - M[andkjøn] - 35 [aar] - G[ift] - Fødested Stubbekj: - Husfader.
Berg Theodora Katharine Caroline - K[vindekjøn] - 34 - G - Fødested Helsingør - Husmoder.
Berg Cordina Johanne - K - 13 - U[gift].
Berg Hansine Kathrine Margrithe - K - 12 - U.
Berg Vilhelmine Louise - K - 6 - U.
Berg Marie Christine - K - 3 - U.
Berg Vilhelm - M - 9/4 89 - U.»
Av barna er Vilhelm født i København, de øvrige barna i Frederiksværk.
Ellen Vigoline, som nå var 16 år, bodde ikke hjemme ved denne folketellingen.
Som trossamfunn oppgis «Folkekirken» for hele familien. Peder var «Tøihusarbeider» i København.

    Ved folketellingen 01.02.1901 bodde familien i leilighet i Prinsessegade 51, 5 Sal, Christianshavn, som hadde 2 værelser og kjøkken. Peder var da petroleumsarbeider og arbeidet på petroleumslageret til Det danske Petroleums Aktieselskab (DDPA). Det oppgis at de hadde 8 barn i live, og at 2 barn var døde. Familien oppgis å ha kommet fra Amager i 1898. Louise Vilhelmine, Marie Christine, Vilhelm, Mary Margrethe (egentlig Mathilde Mary) og Louise Andrea bodde hjemme hos sine foreldre.
    Amager er en øy i Øresund på cirka 90 kvadratkilometer og ligger nær Sjællands østkyst. Øya er omkranset av sandstrender og består for øvrig mest av lavt fruktbart land. I det 20. århundrede er den gjort større ved inndemning av Kalvebodene. I dag er det meste av Amager bymessig bebygget, selv om Dragør og Kastrup stadig har landbruk, skog og naturområder. Administrativt er øya delt mellom Københavns kommune, Dragør kommune og Tårnby kommune. En beboer på Amager kalles for en «amagerkaner».

    Ved folketellingen 01.02.1906 bodde familien i Prinsessegade 77, 2 Sal. Han var da arbeidsmand og de bodde også her i 2 værelser og kjøkken.. Mathilde Mary og Louise Andrea bodde nå sammen med sine foreldre. Peder oppgis nå å ha kommet til København fra Stubbekøbing i 1878. Dette må være feilskrift for 1888.

    En tid underviste Peder i Cello-spill.

    Viggo døde kun 58 år gammel på Kommunehospitalet i København. Han ble begravet på Vestre kirkegård. Ved sin død var han lagerarbeider og bodde i Prinsessegade 77. Noen dødsårsak oppgis ikke i kirkeboken fra Vor Frelsers kirke.

    Det ble avholdt følgende skifteforretning etter ham:
« - År 1913 den 29. jan. skifteforretning efter lagerarbejder Peder Viggo Berg, 58 år gl., død 25. jan. på Kommunehospitalet, indl. fra Prinsessegade 77, 1.
Mødt var enken Theodora f. Nielsen, som forklarede, at fællesboet kun ejer effekter til værdi 100 kr, samt tillige et forsikringsbeløb på 200 kr og en kontobog i Landmandsbankens Nørre Afd., no. 36.688, stor 101,15 kr, som alt udlægges hende til erstatning for begravelsesudgifterne til større beløp.
    sign. - sign. - T. Berg -» 22

 

  1. Kirkebok Frederiksberg, 1874-76: «Copulerede», folio 80, nr. 159.
  2. Kirkebok Skt. Olai, Helsingør, 1846-61: «Fødte Qvindekjøn», folio 294, nr. 50.
  3. Kirkebok Timotheus, København.
  4. Kirkebok Skt. Olai, Helsingør, 1861-74: «Fødte Qvindekiøn», folio 324, nr. 26.
  5. Kirkebok Vinderød, 1863-91: «Fødte Qvindekiøn», folio 61.
  6. Kirkebok Vinderød, 1863-91: «Fødte Qvindekiøn», folio 65.
  7. Minnesblad ved begravelsen.
  8. Kirkebok Vinderød, 1880-91: «Fødte Mandkiøn», folio 2, nr. 10.
  9. Avsnittet «Døde Mandkiøn» i kirkebøkene for Vinderød, 1863-91, folio 204 (uten nummer), og Melby, 1878-91. folio 224, nr. 14.
  10. Kirkebok Vinderød, 1880-91: «Fødte Mandkiøn», folio 9.
  11. Avsnittet «Døde Mandkiøn» i kirkebøkene for Vinderød, 1863-91, folio 204 (uten nummer), og Melby, 1878-91. folio 224, nr. 11.
  12. Kirkebok Melby, 1878-91: «Fødte Qvindekiøn», folio 81, nr. 2.
  13. Kirkebok Vinderød, 1880-91: «Fødte Qvindekiøn», folio 124, nr. 15.
  14. Kirkebok Skt Stefan, København, 1886-89: «Fødte Mandkiøn», folio 191, nr. 211.
  15. Kirkebok Hellig Kors, København, 1892-95: «Fødte Kvindekøn», folio 36, nr. 176.
  16. Kirkebok Hellig Kors, København, 1895-99: «Fødte Kvindekøn», folio 50, nr. 52.
  17. Kirkebok Stubbekøbing, 1850-70: «Fødte Mandkjøn», folio 10, nr. 15.
  18. Kirkebok Vor Frelser, København, 1908-16: «Døde Mandkøn», folio 73, nr. 14.
  19. Kirkebok Skt Mariæ, Helsingør, 1858-91: «Confirmerede Drenge», folio 30, nr. 12.
  20. Folketellingen i 1880 for Frederiksværk Købstad, folio 23-24 og 153-154.
  21. Halsnæs - Frederiksværk skifteprotokol 1870 - 1893, 560 a.
  22. Optællingsliste for Befolkningen den 1ste Februar 1890 i Staden Kjøbenhavn. Registerblad fra Københavns Politi ført fra 1. mai 1892. Folketellingene for København i 1901 og 1906. Københavns Skiftekommission, prot. 1 A, side 28.:3N

Personregister Etternavnsregister Stedsregister
Person Index Family Name Index Geographical Index
Produsert av DISGEN versjon 8.1e 2016-11-17