Johan Peter Berg
1782-1826

    mf
Ahrend Hinrich Löhr. Født omkring 1693. Død 1745.
mm
Elisabeth Albertina ???.
f
Johan Christopher Berg. Født omkring 1750. Død 1793 i Nørre kvarter, Vår Frue sogn (København amt). Overstyrmann/Koffardi Kaptein/Brygger.
m
Catharina Maria Löhr. Født 03.10.1744 i København amt. Død 16.08.1834 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt). Brygger.

Johan Peter Berg. Født 03.05.1782 i Sankt Annæ, Øster kvarter, Sankt Nicolaj sogn (København kommune). Død 25.06.1826 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt). Kaptein Løytnant, Kancelliråd, Toldinspektør.
Gift 03.03.1804 i Nikolaj kirke, Køge sogn (Roskilde amt) 1 Mette Maria Thanning. Født 1784 i Sengeløse (København amt).
Døpt 06.08.1784 i Sengeløse kirke, Sengeløse (København amt). 2
Død 21.11.1855.
Agathon Johan Emiil Berg. Født 29.12.1805 i Køge sogn (Roskilde amt).
Døpt 24.01.1806 i Nikolaj kirke, Køge sogn (Roskilde amt). 3
Cathrine Marie Henriette Löhr. Født 01.10.1808 i Køge sogn (Roskilde amt).
Døpt 04.01.1809 i Nikolaj kirke, Køge sogn (Roskilde amt). 4
Død 1812 i Køge sogn (Roskilde amt).
Begravet 30.04.1812 fra Nikolaj kirke, Køge sogn (Roskilde amt). 5
Rasmus Berg. Født 1810 i Køge sogn (Roskilde amt).
Døpt 20.07.1810 i Nikolaj kirke, Køge sogn (Roskilde amt). 6
Gift 24.12.1812 i Mørke kirke, Mørke sogn (Randers amt) 7 Dorothea Mathiesen. Født 10.01.1791 i Skt. Morten sogn, Randers (Randers amt).
Døpt 04.02.1791 i Skt. Morten kirke, Skt. Morten sogn, Randers (Randers amt). 8
Død 01.06.1846 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt).
Begravet 06.06.1846 fra Stubbekøbing kirke, Stubbekøbing sogn (Maribo amt). 9
Johan Christopher Rudolph Berg. Født 12.04.1814 i Skt. Morten sogn, Randers (Randers amt).
Døpt 20.05.1814 i Skt. Morten kirke, Skt. Morten sogn, Randers (Randers amt). 10
Død 03.01.1854.
Hans Frederik Berg. Isenkramer, drentselmann.
Født 23.09.1815 i Vor Frue sogn (København kommune).
Døpt 10.11.1815 i Vor Frue kirke, Vor Frue sogn (København kommune). 11
Cathinga Maria Henriette Berg. Født 16.04.1817 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt).
Døpt 28.05.1817 i Stubbekøbing kirke, Stubbekøbing sogn (Maribo amt). 12
Død 03.06.1876 i København kommune.
Elisabeth Albertine Dorothea Berg. Født 06.12.1818 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt).
Døpt 29.01.1819 i Stubbekøbing kirke, Stubbekøbing sogn (Maribo amt). 13
Johannes Cordia Bech Berg. Styrmand, krydsbetjent, toldassistent.
Født 03.04.1824 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt).
Døpt 23.06.1824 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt). 14
Død 06.12.1882 i Frederiksværk Købstad, Vinderød (Frederiksborg amt).
Begravet 11.12.1882 fra Frederiksværk kirke, Vinderød (Frederiksborg amt). 15

Biografi - Biography

Kaptein Løytnant, Kancelliråd, Toldinspektør.
Født 03.05.1782 i Sankt Annæ, Øster kvarter, Sankt Nicolaj sogn (København kommune).
Døpt 14.05.1782 i Sankt Nicolaj kirke, Sankt Nicolaj sogn (København kommune). 16
Levde 1787 i Sankt Annæ, Øster kvarter, Sankt Nicolaj sogn (København kommune).
Levde 1801 i Nørre kvarter, Vår Frue sogn (København amt).
Levde fra 1804 til 1810 i Køge sogn (Roskilde amt).
Levde 1814 i Skt. Morten sogn, Randers (Randers amt).
Levde 1815 i Nørre kvarter, Vår Frue sogn (København amt).
Levde 1816 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt).
Død 25.06.1826 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt).
Begravet 29.06.1826 i Stubbekøbing sogn (Maribo amt). 17

    "
Tegningen er trolig fra 1799 da Johan Peter - bare 17 år gammel - ble utnevnt til sekondløytnant.

    Ved Johan Peters dåp er følgende anført i kirkeboken for Nicolai Kirke i København:
«14. maj 1782. Joh: Christopher Berg, oberstyrmand på China ved Hfvn(?) og Cathrine Marie Löhr
    en søn kaldet Johan Peter, født den 3. maj.
Faddere: Admiral Simon von Hoogland; Justitsraad Otto Christian Haaber;
              Pastor Christ: Friderich Høyer; Madame Cecilia Kierrumgaard og
              Jomfru Dorthea Tulstrup.»

    Ved folketellingen i 1787 er familien registrert i København på adressen «Ny Kanal 4, 2, i Sankt Annæ Øster Kvarter». Adressen tilhørte antagelig daværende Nicolaj sogn. Kirken brant ned i 1795. Johan Peter er nå 5 år gammel.

    Jeg har ikke funnet hans konfirmasjon i kirkene i Skt Nikolajs eller Vor Frues sogn.

    Johan Peter ble kadett allerede i 1795 - 13 år gammel (!) - og sekondløytnant 27.12.1799.
Han mønstret på fregatten Triton, og gikk i eskorte i Middelhavet fra 1800 til 1802.
Han mønstret så på fregatten Friderichsværn som opererte som vaktskip i Sundet i 1803.

    Ved folketellingen i 1801 for København er han registrert hjemme hos sin mor i Vestergade 25. Han er nå 19 år og «lieutenant i søetaten».

    Han giftet seg første gang med Mette Maria Thanning i Skt. Nikolaj kirke i Køge 1804:
«Lørerdagen den 30die Martü blev
    Hr. Johan Peter Berg, Lieutenant i Søe-Etaten efter ... ... Bevilling Ægdeviet i ... til
    ... Mette Marie Thaning af Kiøge Menighet.
Forloverne Navn efter ... ...
    For Brudgommen: Forpagter, Hr. Møller fra Gl: Vellinge Gaard.
    For Bruden: Faderen Hr. Jens Thaning.
... Begge med Revers».
Dette ekteskapet ble senere oppløst.

    Johan Peter var
sjef for Lodsbåten Ternen, karantenefartøy ved Heveren, Tønning i 1805.
ble utnevnt til premiærløytnant, 07.11.1806 og
arbeidet som innrulleringsoffiser i Randers, 18.12.1806.

    Han var sjef for skjærbåten Stavern ved Københavns forsvar i august-september 1807.

    Mot slutten av 1806 udstedte Napoleon et dekret om fastlandssperring. Dette krevde at all handel med Storbritannia skulle være forbudt for franskmenn og deres allierede. Storbritannia reagerte med å forby nøytral handel mellom fientlige havner, noe som skapte vanskeligheter for de igjenværende nøytrale landene, bl. a. Danmark-Norge. Ved freden i Tilsit i juli 1807 kom Napoleon overens med Tsar Alexander I, slik at Danmark etter hvert ble det eneste nøytrale land på det europeiske fastland. Storbritannia sendte i juli 1807 en større invasjonsflåte til Østersjøen med det formål å kreve den danske flåte utlevert, av frykt for at den skulle falle i Napoleons hender. Den danske flåten var dette år ikke gjenstand for noen større utrustning. De fleste skipene lå avtaklet, dvs. at mastene var fjernet, i flåtens leie.
    02.08.1807 passerte en engelsk flåteavdeling på 12 linjeskip og en rekke mindre fartøyer Helsingør. Et par dager senere kom en ny flåteavdeling, og 8. august lå en flåte på 24 linjeskip og 22 mindre skip foruten en mengde transportfartøyer i Øresund med sammenlagt 30.000 mann, mens en eskadre på 4 linjeskip, 5 fregatter og 8 brigger gikk ned gjennom Storebelt. Etter som de engelske skipene passerte Kronborg, ble det utvekslet hilsningssalutter. Offiserene gikk i land for å komplimentere kommandanten, førselsskipene betalte sundtoll og mengder av båter la inn til Helsingør for å kjøpe levnetsmidler. Idyllen var fullstendig.

    "
København sett fra Christianshavn natten mellem 4. og 5. september 1807 efter C. W. Eckersberg.

    Men flåtesamlingen i Sundet dannet i virkeligheten innledningen til krigen mellom Storbritania og Danmark-Norge. Den 13. august om kvelden brøt fiendtlighetene ut. Tre dager senere gikk engelskmennene i land på Sjælland ved Vedbæk. Den 2. september begynte bombardementet av København, som endte med kapitulasjon fem dager senere. Den 20. oktober seilte den britiske flåten hjem med den dansk-norske flåten som bytte: 17 linjeskip, 12 fregatter, 8 brigger og endel mindre fartøyer. 31. oktober ble det så sluttet en fransk-dansk alliansetraktat i Fontainebleau. Danmark-Norge var dermed trukket inn i Napoleons-krigenes heksevirvel på Frankrikes side. Flåteranet dannet for Danmark-Norge avslutningen på en nesten hundreårig fredsperiode. Den dannet også innledningen til sprengningen av det gamle dobbeltmonarki.

    "
Danske kanonbåter tar briggen Turbulent 9. juni 1808.

    Fra 1808 var Johan Peter sjef for en kanonbåtspeloton ved Svendborg og fra 1811 var han ved Rokanonbåtsflotiljen i Store Bælt.

    Som erstatning for flåten ble det bygget kanonbåter, som angrep engelske konvojer, samtidig som kronprinsen ga alle skip tillatelse til at kapre ethvert engelsk skip. Det lyktes i alt å erobre ti engelske krigsskip samt et stort antall handelsskip.
    De tidligste danske kanonbåtene var beregnet til forsvar av havner, spesielt flåtens leie i København. Da engelskmennene tok den danske flåten og ødela de skip som lå i dokkene, hadde man hverken tømmer eller tid til å konstruere nye store krigsskip. Men engelskmennene glemte å ta orlogsverftets tegninger og modeller, så man gikk straks igang med å bygge små kanonbåter. De minste var ikke meget mer en store joller med kun en kanonade i forstevnen. Andre - kalt sjalupper - var 82 fot (26 meter) lange med en kanonade i hver stevn. Man brukte såkalte kanonader istedet for små kanoner, da disse var raskere å ladde og skjøt med større kraft. Kanonbåtene hadde en beskjeden seilføring og ble primært rodd fram. Dette gjorde dem til et anvendelig sjansevåpen ved vindstille, hvor de - som regel i flokk - kunne angripe de engelske skipene.

    Johan Peder giftet seg annen gang 24.12.1812 med Dorothea, datter til Rudolph Mathiesen og Cathrine Marie Schmidt.
    Vielsen fant sted i Mørke kirke i Øster Lisbjerg herred i Randers amt:
«Den 24de October Viet
    Velbaarne Hr Johan Peter Berg, Premier-Lieutenant i Søe-Etaten og
    Velædle Jomfrue Dorthea Mathiesen, begge af Randers.
Forlovere: Hr. Kammerraad Jørgen Mørch Seiher til Schafføegaard og
                 Hr. Kiøbmand Rudolph Mathisen i Randers».

    Johan Peder ble utnevnt til kapteinløytnant, 28.01.1813, men fikk avskjed ved reduksjonen 20.09.1815.

    Reduksjonen av de militære styrker hadde rimeligvis sitt utgangspunkt i den danske finanskrisen i 1813, da riksbanken gikk konkurs. Dette førte til en devaluering av pengeverdien med ikke mindre enn 90 %!

    Ved denne tid bodde familien sammen med hans mor i bryggerigården i Vestergade 19 i København. Dette fremgår av dåpsprotokollen når deres andre sønn, Hans Frederik, blir født i 1815 og døpes i Vor Frue kirke 10.11.1815.

    Etter at familien flyttet til Stubbekøbing søkte han om økonomisk bistand:
«Afsh Kaptlt J. P. Berg andrager sin og Families trængende Forfatning,
idet han maa svare sin fraskilte Hustru 180 Dkr. aarlig.
S. K. J..sj - Stubbekøbing 02.01.1816 R. F.»

    Han ble så utnevnt til «Kancelliraad» ved Kgl. res. 07.02.1816 og ansatt som tollinspektør i Stubbekøbing.

    Kancelliraad var en ærestittel tildelt av kongen, men naturligvis kun forbeholdt veltjente embedsmenn og andre av samfunnets støtter. Lignende titler var Justitsraad og Conferensraad, Etter at den nye danske konstitusjonen ble innført i 1849, ble slike titler ikke lenger brukt,

    Johan Peter døde i 1826, bare 44 år gammel. Han var da «Kancelliraad, Toldinspekteur Her i Byen».

    Det ble holdt skifte etter Peter samme år:
    «- Aar 1826 den 25. juli som 30-dagen efter Toldinspektør, Kancelliraad J: Peter Bergs dødelige afgang, indfandt sig i stervboet landvæsenskommissær, byfoged Poumen(?) med 2de vitterligheds- og vurderingsmænd, Ulrich G... og Jørgen Neble, for at vurdere og beskrive boets ejendele til videre skifte og deling imellem enken Dorthea Berg, fød Mathiasen og hendes med den afdøde sammenavlede børn.
    Enkefruen med laugværge købmand Scheel var til stede. På børnenes vegne blev antaget som værge ad interim købmand Schiernoff, som også mødte.
Børnene er:
  1. en søn, Johan Christopher Rudolph - 12 år gl.
  2. en søn, Hans Friderich - 10 år gl.
  3. en søn, Johannes Cordia Beck - 2 år gl.
  4. en dtr, Cathinca Maria Henriette - 8 år gl.
  5. en dtr, Elisabeth Albertine Dorthea - 7 år gl.
    Enkefrue Berg anmeldte boets ejendele således:
Stervbostedet, beliggende på denne by's Malergade, bestående af
        en stuelænge, vendet til gaden, med 4 kakkelovne, og
        en sidebygning, vendende til et stræde, indrettet til køkken, bryggers og anlangesbrug,
        med 6 tønder land, som blev vurderet til - 1500 rdl.
        Et liden hus derved på 5 fag med kakkelovn og have, vurderet til - 300 rdl.
Videre tilhører ikke stervboet af faste ejendomme.
    Løsøret blev da vurderet således:
i storstuen:
......
i sovekammeret:
......
    Enkefru Berg anmeldte, at videre indbo var hun og den afdøde ikke ejere af, da hendes svigermoder, madame Berg, som bor her i huset, har været så god at overlade dem sit indbo, køkken og bryggers-redskaber til brug, som hun der forhen har været etableret, alt var i besiddelse af.
Kreaturer:
    4 røde køer á 10 rdl. - 40 rdl.
    1 en-spænder vogn - 20 rdl.
    1 hakkelse-kiste med kniv - 2 rdl.
    seletøj ple...ret til en hest - 3 rdl.
Videre havde enkefru Berg ikke at anmelde til boets indtægt. Og ingen af de tilstedeværende vidste mere at angive.
        Summa boets indtægt - 2082 rdl.

Boets gæld og udgift:
1. Obligationsgæld mod prioritet i det lidet hus til kirken - 175 rdl.
2. Enke-madame Berg, den afdødes moder, som selv med laugværge Hr. kasserer Hansen var til stede,
   anmeldte at have en fordring på boet på - 8000 rdl.
   imod hvilket ingen af de tilstedeværende havde noget at indvende,
   men vidste at det forholdt sig rigtigt, da stervbostedet var købt i de tider,
   ejendomme var så højt i pris - og på dets istandsættelse var medgået meget.
        Udgift - 8175 rdl.

Altså overstiger udgifterne indtægterne meget, så her er fallit. Her bliver da alene at bringe omkostningerne på dette skifte.
    Boets indtægtsmasse er 2082 rdl. sedler, er sølv - 1850 rdl.
    Skifteforvalteren tilkommer deraf 1 procent, er - 19 rdl.
....
    Da ingen havde videre i dette bo at anmelde til indtægt eller udgift, og enkefru Berg ikke var vidende, om at mere gæld eller andre fordringer anmeldes, så ønskede hun skiftet sluttet, thi hendes svigermoder, madame Berg med laugværge, havde intet derimod, men ville lade sin fordring, 8000 rdl. sedler, indestå fremdeles i boet. Skifteretten så således intet hinderligt mod skiftets slutning, når fru Berg med laugværge ville ansvare boets gæld og fordringer, som de begge erklærede at ville.
    Skiftet blev da med alles rets forbeholdenhed sluttet, og bekræftes med hænders underskrift.
    Datum ut supra.
        Rou... - Dorothea Berg født Mathisen - som laugværge Ditleff Scheel
        C: M: Berg - N: Hansen som laugværge for Mad. Berg
        A. Schiernoff som værge for børnene». 18

 

  1. Kirkebok Skt Nikolaj, Køge, 1749-1816: «Forlovelses- og Vielsesbog», folio mangler, oppslag 121.
  2. Kirkebok Sengeløse, 1741-1815: «Daab», folio 209.
  3. Kirkebok Skt. Nikolaj, Køge, 1795-1815: «Daabsbog», folio mangler, oppslag 103.
  4. Kirkebok Skt. Nikolaj, Køge, 1795-1815: «Daabsbog», folio mangler, oppslag 120.
  5. Kirkebok Skt. Nikolaj, Køge, 1785-1815: «Paa store Kirkegaard Begravede», folio mangler, oppslag 31.
  6. Kirkebok Skt. Nikolaj, Køge, 1795-1815: «Daabsbog», folio mangler, oppslag 131.
  7. Kirkebok Mørke, 1777-1813: «Viede», folio 210.
  8. Kirkebok Skt. Morten, Randers Købstad, 1790-1810: «Fødde og Døbte», folio 14.
  9. Kirkebok Stubbekøbing, 1835-51: «Døde Qvindekiøn, folio 179.
  10. Kirkebok Skt. Morten, Randers Købstad, 1814-17: «Fødte Mandkiøn», folio 8, nr. 29.
  11. Kirkebok Vor Frue, København, 1813-25: «Fødte. Mandkiøn», folio 43, nr. 130.
  12. Kirkebok Stubbekøbing, 1811-35: «Fødte. Qvindekiøn, folio 58, nr. 7.
  13. Kirkebok Stubbekøbing, 1811-35: «Fødte. Qvindekiøn, folio 62, nr. 1.
  14. Kirkebok Stubbekøbing, 1811-35: «Fødte. Mandkiøn», folio 26, nr. 7.
  15. Kirkebok Vinderød, 1863-91: «Døde Mandkiøn», folio 203, nr. 11.
  16. Kirkebok Nicolaj Kirke, København, 1766-88: «Daabs-Protokol», folio 499.
  17. Kirkebok Stubbekøbing 1811-35: Døde Mandkiøn», folio 274, nr. 1.
  18. Folketellingen i 1787 for København, Sankt Annæ Øster Kvarter, Ny Kanal 4, 2, folio 7. Folketellingen for København i 1801. Stubbekøbing byfoged, skifteprotokol 1814-1838, f. 211b. Officerer i den dansk-norske Søetat 1660-1814 (1935). Cappelen's Norges historie, Bind 9.

Personregister Etternavnsregister Stedsregister
Person Index Family Name Index Geographical Index
Produsert av DISGEN versjon 8.1e 2016-11-17