Biografi - Biography

Købmand og Vejermester.
Født 1758 i Skt. Morten sogn, Randers (Randers amt).
Døpt 24.06.1758 i Skt. Morten kirke, Skt. Morten sogn, Randers (Randers amt). 5
Død 09.08.1815 i Skt. Morten sogn, Randers (Randers amt).
Begravet 15.08.1815 fra Skt. Morten kirke, Skt. Morten sogn, Randers (Randers amt). 6

"

Randers amt. Randers købstad ligger i Støvring herred.

    Rudolph ble født 1758 i Randers:
«D: 24 Junius. Matthias Hansen Hattemagers Barn Rudolph Døbt,
Baaren af Bent Feldbereeders Kone, var med Jesper Laursen Handskemagers Kone.
Faddere. Rasmus Wesberg, Svend ..., ... Gler..mester og Kield Christensen».

    I 1787 var han antagelig nylig gift med Kirsten Pouelsdatter, født omkring 1767.
Dette fremgår av folketellingen det året:
«Optegnelse paa Folketallet i Randers Kiøbsted,
saaledes som det befandtes at være den 1ste Julü 1787
tilligemed Forklaring om enhver Persons Stand, Embede og Nærings-Vei med videre.
Gaardernes Navne, samt Gaardernes og Huusenes No. saa og Familiernes Antal.
    Stoere Gade, Øster Side No: 289 - Familie 399.
Personernes fulde Navne udi enhver Familie.
    Rudolph Mathiesen, Hosbond, 28, Gift 1te gang - [inget erhverv oppgitt].
    Kirsten Pouelsdatter, Hans Kone, 20.
    Christen Sparre, Tienste Karle, 42, Ugift.
    Anders Sørensen, [Ditto], 40, Ugift.
    Marie Johansdatter, Tienste Piger, 28, Ugift.
    Mette Nielsdatter, [Ditto], 27, Ugift.»

    Kirsten og Rudolph hadde følgende barn (minst):
1788: Inger.
1789: Kristine.

1788: «Martius d 2. Rudolph Matthiesens og Kirsten Povelsdrs. Barn Inger fødd 12 Febr.
Faddere: Peder Chr. Møllers Hustrue, Jomfr. Terchelsen, Niels Christophersen,
             Anders Terchelsen, Rasmus Matthiesen»
(Kirkebok Skt. Morten kirke, Randers Købstad, 1764-89, folio 235).

1789: «Aprilis d. 26. Rudolph Matthisens og afgl. Kirsten Poulsdrs. Barn Kirsten Fød d 30 Marty.
Faddere: Anders Terchelsens Kone, Jomfr. Møller, Clemen Terchelsen,
              Peder Chr. Møller, Niels Christophersen»
(Kirkebok Skt. Morten kirke, Randers Købstad, 1764-89, folio 250).

    Tydeligvis døde Kirsten i forbindelse med denne siste barnefødselen!

    Rudolph giftet seg annen gang i Mørke med Cathrine Marie:
«1790. D 23de Ditto [Martü]
    Kiøbmand Hr. Rudolph Matthiisen fra Randers og
    Jomfrue Cathrine Maria Smidt i Mørche Præstegaard.
Som Forlovere:
  For den første indstaaer
    Velfor... Hans Matthiison Borger og Hattemager i Randers og
  for den sidste
    Velærværdige Hr. Christian Christopher Claussen
    Sogne Præst for Mørche og Hvilsagger Mennigheder».

    «Optegnelse paa Folketallet i Randers Kiøbstad, saaledes som det befandtes at være 1ste Februar 1801,
tilligemed Forklaring om enhver Persons Stand, Embede og Næringssvei, m. v.
Gadernes Navne, samt Gaardenes og Husenes Nummer, saa og Familiernes Antal.
    Storegade No: 6 - [Familie] 9.
Personernes fulde Navne i enhver Familie.
    Rudolph Mathiesen, Huusbonde, 43, Gift 2den gang, Kiøbmand.
    Catrine Marie Smidt, Hans Kone, 30, Gift 1te gang.
    Inger, Hans Døttre, 13, Ugifte.
    Kristine, [Ditto], 12, Ugifte.
    Dorthea, [Begges Børn], 10, Ugifte.
    Mathias Michal, [Ditto], 6, Ugifte.
    Lovise Boesen, Mandens Søsterdatter, 20, Ugift.
    Anders Sørensen Westrup, 40, Gift 1te gang.
    Rasmus Andersen Qvorning, Gårdskarl, 43, Gift 1te gang.
    Peder Christensen, 40, Ugift.
    Peder Jens. Thorup, 22, Ditto.
    Niels Andersen Als, 42, Ditto.
    Ane Marie Schovgaard, 21, Ditto.
    Inger Marie Laursdatter, 21, Ditto.
    Peder Otte Rosenørn, Logerende, 23, Ditto, Cornet ved Jydske regiment lette dragoner.
    Severin Johan Jacob Møller, Logerende, 46, Ditto, Branddirektør i Randers amt».

    Væjermester Rudolph Mathiesen døde i Randers Købstad i 1815, 57 år gammel.

    En veiemester ble oppnevnt av kongen og var en viktig person i samfunnet. Han hadde ansvaret for at varer ble veid etter korrekt mål og vekt. Arbeidet ble vannligvis utført i et veiehus eller en veiebod.

    «Vejer & Maaler i Aalborg - Den uvildige part mellem sælger og køber i 400 år.»
    Blandt Vejere og Målerere i Danmark regnes 1683 for et meget skelsættende år. Dette år udgør nemlig for de fleste standens officielle «dåbsår». Det var nemlig året, hvori kongen etablerede en stand af Vejere, Målere og Vragere jævnfør et kapitel om samme i Danske Lov mm. Og naturligvis givet under «vor kongelige hånd og segl» af kong Christian d. 5 i 1683.
    Men nu fik Kjøbstaden Aalborg endda sine Kongelige Vejere & Målere noget tidligere end i andre dele af landet. Det kan vi læse af diverse kongelige udnævnelser og/eller af breve fra samme sted med bekræftelser på magistratens udnævnelser.
    Den tidligste kongelige udnævnelse, som vi endnu har kunnet finde i Aalborg, var på Willum Rafn, som i 1667 blev udnævnt til Kgl. Vejer, Maaler og Vrager. Dette skete altså 16 år før, at det blev påbudt ved lov at have en kgl. Vejer & Måler i alle landets købsteder!
    Vejer, Maaler (og Vrager) er vitterligt et meget gammelt erhverv og er i dag blandt landets ældst eksisterende. I Aalborg har vi kunnet finde navnene på Vejere helt tilbage til 1651. Og faste beviser på erhvervets offentlige eksistens i Aalborg går foreløbig næsten et lille århundrede længere tilbage, hélt til år 1573.
    Ifølge et Kongebrev af 1573 lod den daværende Magistrat i Aalborg opføre et Vejerhus, hvor Veiermesteren eller «Oxemesteren», som han også blev kaldt, skulle sørge for, at der blev vejet varer efter ret mål og vægt. Endnu den dag i dag er det kotume i Aalborg, at «Magistraten» dvs. kommunen ejer den bygning, som byens Vejer & Måler udfører sit arbejde fra. Vi regner indtil videre 1573 for vort erhvervs første år i Aalborg, fordi det netop er så vel dokumenteret.
    ....
    For lige at sætte dét med det kongelige på plads - altså det med de «kongelige» Vejere & Målere, så er det sådan, at i 1931 overgik vores stand fra den hidtidige kongelige autorisation til at man fra da af skulle være «Statsautoriseret Vejer og Maaler».

    I en artikkel om Dansk Vestindien:
    "Ligeledes tæt ved Fortet med nede ved havnen så vi «Det gamle danske vejerhus», der i dag har billetkontor og boghandel i den ende ende og en lille udstilling med de gamle vægte i den anden ende. Vejehuset var i sin tid helt centralt, for her blev det afgjort, hvor stor told, der skulle betales til den danske stat for hver enkelt tønde sukker. Stillingen som vejermester var god, da det kosted penge af få vejet de forskellige tønder mv." 7