Henning Guttormsen Blakar av Vaaben
-(1475..)

ff
Benkt Nicolassen. Død før 23.03.1400. Vepner, fogde, riksråd.
fm
Ulvhild Torgautsdatter [Smør]. Født omkring 1360. Død omkring 1433.
   
f
Guttorm Benktsen. Født omkring 1385. Død omkring 1443. Vepner. Riksråd, Lensherre.
 

Henning Guttormsen Blakar av Vaaben. Død etter 1475. Vepner. Kongens ombudsmann.
Gift ??? Haldorsdatter.
Birgitte Henningsdatter Blakar. Hustru.

Biografi - Biography

Vepner. Kongens ombudsmann.
Død etter 1475.

    Henning var sønn til Guttorm Benktsen (~1385 - ~1443).

    Det var via sin hustru, en datter til Haldor Sigurdsen Blakar, at Henning ble eier av storgården Blakar i Lom som senere hadde en skyld på 8 huder hvor han han var bosatt. Han eide også gården Hovin i Fåberg og flere andre eiendommer i dalen og var en holden mann.

    Han nevnes i Oslo 22.09.1452 (tvilsom dato) i forbindelse med en drapssak (DN XXI 470).
Sammendrag: «Kong Christiern utsteder ved sin kansler Gunnar Holk gridsbrev gjeldende til 13. januar 1453 (?) for Henung Guttormsson, som hadde drept Selle Steinsson.»

    Dato: 4 (7?) Februar 1458. Sted: Nesö - DN XII 226 - Sammendrag:
«Ridderen Thorgaut Benktssön bevidner, at Hr. Olaf Haakonssön (Stumpe), Ridder, ligeoverfor Henning Guttormssön erkjendte, at han havde undt og opladt Peter (Prest?) paa Skedager 11/2 Gaard ved Navn Viker i nordre Gudbrandsdalen (Lom), som Lucie (Sigurdsdatter) paa Skedager för havde overladt denne uden Afgift, samt den halve Gaard Myting i söndre Gudbrandsdalen (Ringebo).»

    20.01.1460 nevnes han som oppsitter på Blaker i Lom.

    05.02.1461 underskriver han et arvekall (DN VIII 370). Hans segl, et våpen med bøyd arm (lukket hånd) i skjoldet, brukes her første gang.

    Henning nevnes som kongens ombudsmann i Nordre Gudbrandsdalen 02.12.1463 (DN XXI 542), 30.01.1465 (DN XXI 551), 14.02.1465 (DN XVIII 83) og 15.01.1469 (DN V 862).

    Han opptrer som lagrettemann i Gudbrandsdalen 28.11.1463 (DN I 866) og 03.02.1474 (DN III 904),

    19.02.1475 ble han kalt «Henningh Guttormsson a wapn» (DN VIII 399):
Sammendrag: «Henning Gudthormssön af Vaaben erkjender at have solgt til Sigurd Dagfinnssön hele Röteim paa Ladalm i Vaage og at have oppebaaret Betalingen».

    Han er ikke omtalt senere.

    Tilnavnet Munk ser det ikke ut til at han brukte, men hans svigersønn og sønnesønn førte det ofte. Man vet ikke med sikkerhet hvor tilnavnet Munk kom fra.

    Fra «Munk'erne av Gudbrandsdalen» av S. H. Finne-Grønn:
    «Henning Guttormssøn [Munk] nævnes 15/1 1469 som kongens ombudsmand i Nordre Gudbrandsdalen og bruker et vaaben med en bøiet arm (med lukket haand) i skjoldet. Hans navn med dette sigil forekommer tidligst 5/2 1461, da han underskriver et arveavkald. I «Saml. til d. n. Folks Sprog og Historie» 4 s. 120 fortælles at han i 1454 begik et drap, hvad nærværende meddeler dog ikke har kunnet finde nogen paalitelig kilde for, og i et skindbrev med tvilsom datering 30/1 1460 nævnes han som vidne i Gudbrandsdalen. Som lagrettemand i Gudbrandsdalen optræder han 28/11 1463 og 3/3 1474 og kaldes 19/2 1475, paa hvilken dag han solgte Rottem i Vaage til Sigurd Dagfinssøn, Henning Guttormssøn «av vaaben». Ifølge Ivar Kleiven eiet han den store gaard Blaker i Lom, som siden hadde en skyld av 8 huder og hvor han var bosat, gaarden Hovin i Faaberg og flere eiendommer i dalen, saa han har sagtens været en mand av velmakt. Tilnavnet Munk kan han ikke sees nogensinde at ha brukt, men hans søn og sønnesøn førte det stadig, og det vites ikke hvor han kom fra, men han kan vel tænkes at ha været en sønnesøn av den Gisbrikt Guttormssøn paa Andvord i Lom, der nævnes som lagrettemand 24/4 1418, 8/2 1442 og endnu 8/11 1444. I et skindbrev av 25/1 1437 meddeles at han 18 aar tidligere ved haandslag hadde tilsagt biskop Anbjørn av Hamar, at kapelkirken, som var blit flyttet fra hans gaard Andvord og til Skiaaker, skulde forbli upaatalt av ham og hans arvinger. Efter dette maa han være født et godt stykke ind i 1300'tallet, og forsaavidt kan han passe godt til at være farfar til Henning Guttormssøn. Se DN I 866, III 904, V 862, VII 458 og VIII 370 og 399».

    Det kan imidlertid ikke påvises noe slektskapsforhold mellom Gisbrikt Guttormsen og Henning! 1

 

  1. S. H. Finne-Grønn: «Munk'erne av Gudbrandsdalen», N.S.T., hefte 1 (1927), side 8-9. Engebret Hougen: «Sammenhengen mellom våre bondeslekter og våre middelalderætter», manuskript (1951), side 121. Geirr I. Leistad: «Nesøya og Nesøygodsets eiere i middelalderen og tidlig nytid», Asker og Bærum Historielag, skrift nr. 37 (1997), side 318-19.

Personregister Etternavnsregister Stedsregister
Person Index Family Name Index Geographical Index
Produsert av DISGEN versjon 8.1e 2016-11-16